Hjælp jeg er forælder: Mad på budget

Kokken Claus Holm hjælper med, hvordan vi laver budgetvenlig mad – til hele børnefamilien - i en tid, hvor priserne er steget.

Dette er en podcast for forældre, der tumler med deres afkom.
Dette er en podcast for forældre, der tumler med deres afkom. Foto: Radio4
ina@fla.de
torsdag d. 16. marts 2023, kl. 14.00

Vi kan alle sammen mærke det: Priserne på fødevarer er eksploderet de seneste par år. Især basisvarer som pasta, brød, olie, kaffe, mælkeprodukter og kød er blevet dyre at købe ind.

Både vismænd og Nationalbanken har en forventning om, at inflationen vil stige med op mod fem procent i 2023.

At få enderne til at mødes, så alle bliver mætte hver dag, er en øvelse, vi er mange, som står midt i. Derfor bliver vi i denne episode helt håndgribelige, når vi skal tale om, hvordan vi laver budgetvenlig mad – til hele børnefamilien. Og derfor har jeg inviteret kokken Claus Holm i studiet.