Bevægelse hjælper små elever med bogstavenes lyde

Bevægelse hjælper, når små børn skal lære bogstavenes lyde. Det viser en undersøgelse lavet i København.

Det er lettere at lære bogstavenes lyde, hvis man bruger hele kroppen imens, viser ny forskning. Arkivfoto:
Det er lettere at lære bogstavenes lyde, hvis man bruger hele kroppen imens, viser ny forskning. Arkivfoto: Tim Riediger
ina@fla.de
lørdag d. 27. august 2022 kl. 10.53

Bewegung hilft Kindern beim Erlernen der Buchstabenlaute. Das hat eine Untersuchung aus Kopenhagen gezeigt. Braucht man den gesamten Körper, während man die Laute der Buchstaben formt, hat es einen großen Effekt. Sitzen Kinder beim Erlernen der Laute hingegen ruhig auf einem Stuhl, fällt es ihnen schwerer.

Prøv at sige »skole«. Prøv først at sige det med en tydelig E-lyd. Det lyder ikke helt rigtigt. Prøv så at sige det med en Ø-lyd. Det lyder stadig skørt, men lidt mere rigtigt. E’et i skole lyder nemlig mere som Ø. Ligesom U i nul mere lyder som Å.

Eksemplerne er blandt nogle af de lyde, man kalder for »svære bogstavlyde«.

En hel krop

Nu viser forskning, at den svære bogstavlyd kan blive lidt lettere, hvis eleverne bevæger sig.

- Vores forskning viste, at børnene, der brugte hele kroppen til at forme bogstavernes lyde, blev dobbelt så gode til de svære bogstavlyde, sammenlignet med børnene fra den gruppe, der havde traditionel undervisning.

Det fortæller ph.d.-studerende Linn Damsgaard fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Vores forskning viste, at børnene, der brugte hele kroppen til at forme bogstavernes lyde, blev dobbelt så gode til de svære bogstavlyde, sammenlignet med børnene fra den gruppe, der havde traditionel undervisning.

Ph.d.-studerende Linn Damsgaard, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet

Al bevægelse

Undersøgelsen blev lavet blandt 149 børn på 5 og 6 år.

De blev delt op i tre grupper. En gruppe brugte hele kroppen til at forme bogstavernes lyde. En anden gruppe sad ned og brugte hænder og arme til at forme lydene.

Den sidste gruppe havde »traditionel, siddende undervisning«, hvor de skrev bogstaverne i hånden.

Størst udbytte havde eleverne, som formede lydene med hele kroppen. Men undersøgelsen viste også, at også eleverne som formede de svære bogstavlyde med håndbevægelser, mens de sad ned, havde en større fremgang end kontrolgruppen.

FAKTA

Knifflige Wörter

Elever - Schüler

Skørt - verrückt

Bogstavelyde - Buchstabenlaute

Udbytte - Ausbeute