Nach drei Jahren richtet die dänische Bibliothek zusammen mit dem SSF in Husum wieder den Südschleswigschen Backwettbewerb aus. Solltet ihr also ein preiswürdiges Familienrezept in der Schublade oder einfach einen süßen Daumen haben, dann bewerbt euch bis zum 6. April. Bewertet werden die Kreationen vom Publikum und die Gewinner können sich über tolle Preise freuen.
I oktober 2019 afholdt Husum Bibliotek og SSF Husum og Omegn den første sønderjydske/sydslesvigske kagekonkurrence i Husumhus.
Konkurrencen var en stor succes med cirka 20 konkurrerende bagere og omkring 50 smagsdommere.
At være publikum og dermed smagsdommer var lige spændende. Det, at kunne få lov at smage på og bedømme de mange fantastiske kager, var en herlig oplevelse.
Biblioteket og SSF Husum og Omegn er nu endnu en gang gået sammen om dette års kagekonkurrence i Husumhus. Vi håber dermed på en lige så fornøjelig eftermiddag
lørdag d. 29. april fra kl. 14.00.
Alle kan være med
Uanset om du er dygtig eller bare hygger dig med kagebagning, så kan du være med til den store kagedyst på Husumhus.
Hvis publikum er vild med din kage, har du også chancen for at vinde en af tre flotte præmier. Der er nemlig præmier til de tre kager, der får flest point fra publikum.
Du kan deltage i selve kagekonkurrencen eller som publikum. Publikum er konkurrencens dommere, som bedømmer kagerne, når de har smagt på dem.
Lokal kagetradition
Eneste krav er, at din kage skal være inden for den sydslesvigske/sønderjyske kagetradition. Hvis du mangler inspiration, har biblioteket flere bagebøger med kager fra grænselandet. Du kan også finde mange spændende opskrifter på nettet. Måske har du endda arvet opskrifter fra din bedstemor.
En særlig fællessang
Vi skal dyste, drikke litervis af kaffe og te, synge fællessang og meget mere. Til dagens anledning har Carsten Hagemann, som er kageentusiast og lærer på Sild, skrevet en sang, som vi selvfølgelig skal synge.
Sådan tilmelder du dig
Hvis du vil deltage i kagedysten, skal du tilmelde dig og oplyse, hvad du vil bage. Du sender din tilmelding til bibliotekaren i Husum, Rita Jakobsen til rhj@dcbib.dk
senest d. 6. april 2023.
Hvis du blot ønsker at deltage som publikum/smagsdommer, skal du også tilmelde dig hos Rita
senest d. 26. april 2023.
Når du har tilmeldt dig som bager, vil du blive bedt om at lave en liste over din kages ingredienser. Denne liste vil følge din kage. Listen er en information til dem, der eventuelt har allergier.
Der er lejet køleskabe til konkurrencedagen, så kagerne kan opbevares med den rette temperatur.
Deltagergebyr for både konkurrencedeltagere og publikum er 10,00 €.
Et eventuelt overskud vil gå til at hjælpe Ukraines nødlidende civilbefolkning.
FAKTA
Knifflige Wörter
Smagsdommer - Preisrichter für den besten Geschmack, omegn - Umgebung, kagebagning - Kuchenbacken, kagedyst - Kuchenwettbewerb, være vild med noget - von etwas begeistert sein, præmie - Preis, point - Punkte, krav - Bedingung, arve - erben, ingredienser - Zutaten, overskud - Erlös.
