Arrangement: Hyggeaften med håndarbejde og højtlæsning

Den 30. januar skal du have garnruller og strikkepinde med, når Flensborg Bibliotek og Aktivitetshuset inviterer til en hyggelig aften på Flensborg Bibliotek.

Billede
Foto: Colourbox
rhj@dcbib.de
torsdag d. 26. januar 2023, kl. 8.49

Strik, hækling og andet håndarbejde er blevet moderne, og i Sydslesvig nørkles der som aldrig før. Sokker, sweatre og huer flyver af pinde og nåle i hjemmene. Derfor inviterer biblioteket indenfor til en hyggelig aften med håndarbejde mandag d. 30. januar kl. 19.00.

Bibliotekar Mette Laustsen har fundet nogle gode historier om håndarbejde, som hun læser uddrag af i løbet af aftenen. 

Gratis adgang. Drikkevarer kan købes. 

Tilmelding til dcb@dcbib.dk 

...og skulle du ikke have fået nok af at nørkle, kan du fortsætte i Aktivitetshuset dagen efter. Tirsdag d. 31. januar kl. 19.00 er der “Sysleaften”. Her fortæller Angelika Richter om strikke-metoden Magic Loop. Tag en rundpind på 80 cm med en blød wire og en rest garn med, så du kan afprøve teknikken. 

Tilmeld dig på aktivitetshuset.de