Die dänische Fernsehserie Matador spielt in den 30er- und 40er-Jahren und beschäftigt sich mit dem Schicksal mehrer dänischer Familien in der Zeit des 2. Weltkriegs. Die Serie gehört inzwischen zum dänischen Kulturkanon. Nun ist die Schöpferin der Serie, Lise Nørgaard, im Alter von 105 Jahren verstorben.
Lise Nørgaard blev født i 1917, mens 1. verdenskrig rasede i Europa. Lise voksede op som den førstefødte datter i et konservativt hjem i Roskilde. I dette konservative hjem og med mellemkrigsårenes kriser, fattigdom og opbrud formedes Lise Nørgaards kampgejst og lyst til at bryde normer og mønstre - især de kvindelige.
Dengang ville de allerfleste kvinder gerne være hjemmegående husmødre. Men ikke Lise. Hun ville have en uddannelse. Hun begyndte i 1935 som elev på Roskilde Dagblad og afsluttede først sit arbejdsliv som aktiv journalist 53 år senere på Berlingske.
Som blandt andet brevkasseredaktør og klummeskribent var hun særlig optaget af sociale forhold. Hun viste stor indsigt og forståelse for andres livsvilkår og udfordringer.
Succes med Matador
Lise Nørgaard blev for alvor berømt som idémager bag Danmarks Radios ikoniske tv-serie ”Matador”. Den blev første gang vist på dansk TV i 1978. Serien er siden genudsendt mange gange og også vist på f.eks tysk TV.
Serien, som er i 24 afsnit, følger flere familieskæbner og deres indbyrdes forhold. Den starter under 1930’ernes depression og slutter i 1947, to år efter Danmarks befrielse i 2. verdenskrig.
Scenen er en fiktiv dansk provinsby “Korsbæk” med de forskellige samfundslag: De rige og andre bedsteborgere, de fattige, arbejdere og så videre. Omdrejningspunktet er to velhavende familier og deres indbyrdes stridigheder, som beskrives med både alvor og meget humor.
Selvom serien er opdigtet underholdning, beskriver den rammende, sjov og satirisk det liv, der blev levet i Danmark i 1930’erne og 1940’erne.
På den måde er den et stykke dansk kulturhistorie, og fordi den er så sjov og velfortalt, er den også blevet en kultserie for rigtig mange. Serien kan beskrives som dansk kulturarv.
Lise Nørgaard har også stået bag flere manuskripter til den folkekære tv-serie “Huset på Christianshavn”.
Et stort forfatterskab
Ved siden af arbejdet som journalist og manuskriptforfatter skrev Lise Nørgaard bøger. Både sjove, som f.eks ”Med mor bag rattet” og ”Volmer”. Og de satiriske, f.eks ”Julen er hjerternes fest” og ”Stjernevej”.
Der er også skrevet flere biografier om Lise Nørgaard. Den seneste bog udkom i 2022: Lise - et livsværk. Bogen er en samling af Lise Nørgaards bedste artikler og tekster, udvalgt af Lise selv. Man følger hendes udvikling fra ung journalist på Roskilde Dagblad til anerkendt og respekteret forfatter af bøger, skuespil og tv-serier.
Lån både bøger og film på biblioteket. Se også temaet på dcbib.dk.
FAKTA
Knifflige Wörter
Forfatterskab - Verfasserschaft, rase - toben, mellemkrigsår - Zeit zwischen den Weltkriegen, hjemmegående - nicht berufstätig sein, klummeskribent - Kolumnist, livsvilkår - Lebensumstände, familieskæbne - Familienschicksal, indbyrdes - untereinander, folkekær - beim Volk beliebt, manuskriptforfatter - Drehbuchautor.
