SkoFo: - Nærheden fik jeg i Sydslesvig. Det er en mangelvare i dag

Årets festtale til årsmødet på Vesterled blev holdt af sognepræst i Viborg, Eva Marie Schulz.

Præsten Eva Maria Schmidt sammen med Vesterleds bestyrelsesformand Carsten Dalgaard.
Præsten Eva Maria Schmidt sammen med Vesterleds bestyrelsesformand Carsten Dalgaard. Foto: Georg Buhl

Georg Buhl

Kommunikation@skoleforeninghen.org

torsdag d. 22. september 2022, kl. 14:26

Fødselsdag

- Tak for invitationen til at tale her i dag.

Jeg har mine børn med. Når jeg er færdig med min tale, vil jeg vise dem rundt her, i klitterne og nede ved vandet. Jeg vil nemlig vise dem mit barndommens land. Deres mors ”Barndommens land”.

Dengang livet var så skønt, ubekymret. Dengang vi ikke tænkte på strøm, smør, diesel…

Eva Marie Schulz indledte med ordene: - Jeg er sydslesviger, en ganske almindelig sydslesviger, der er udvandret og bosat i Danmark.

- Til det at være sydslesviger hører, at man som barn har fået nærhed med voksne, og at man har været i Vesterled, sagde hun med glimt i øjet.

- Sidst jeg var i Vesterled var i 1993, da gik jeg i 3. klasse i Jaruplund.

I det hele taget har børn gennem hele barndommen brug for nærhed med voksne.

Det er en mangelvare i dag.

Nærhed og mange voksne

Evas citerede et afrikansk ordsprog:

- Det kræver en hel landsby at opdrage et barn. At give det nærhed.

Nærhed er nødvendig. Nærhed får vi af alle der personer vi har faste relationer med. Blandt andre familien, foreninger, lærere, pædagoger, trænere og spejderledere m.m.

- I min tid, da jeg voksede op i Sydslesvig, fik vi rigeligt med nærhed, sagde hun.

Som eksempler nævnte hun sin skolegang, på en skole med 25 børn på hele skolen. 

Effektivisering i højsædet

Hun nævnte også, at der i hendes yngstes klasse er 39 elever og to lærere.

- Hvordan skal de to lærere skabe nærhed?

I Danmark er der mange skoler med elever fra 500 og opefter.

- Der er vi vidne til, at nu også børnehaver og plejehjem bliver til børne- og pensionistfabrikker. Nedskæring i budgetter og effektivisering i højsædet.

Jeg er taknemmelig for, at der var voksne nok omkring os, der var til stede, da jeg var barn. Som for eksempel tog med os til Vesterled eller på spejderlejr. Og de havde overskud til at spørge ind til os om, hvordan vi havde det.

FAKTA

Årets årsmødetaler på Lejrskolehjemmet Vesterled 2022

Eva Maria

Overskrift: Barndommens land

Født i 1985

Opvokset i Jaruplund og

Eggebæk

Skolegang på Jaruplund og Trene-Skolen

Student fra Duborg-Skolen, 2004

Cand theol. fra Aarhus Universitet

Arresthuspræst og sognepræst i Viborg.

I forhold med Kristian Bach, som hun har døtrene Lea på 10 år og Julie på 7 år med.

Stod for Folketingets åbningsgudstjeneste i 2020.