Biblioteket: De bedste bøger for børn og unge i 2022

Er du på udkig efter nye læseoplevelser? Så kig forbi Flensborg Bibliotek den 21. september, når Dennis Glintborg kommer med sine bud på nogle af de bedste børne- og ungdomsbøger i år.

Dennis Glintborg kommer med de bedste bud på børne- og ungdomsbøger
Dennis Glintborg kommer med de bedste bud på børne- og ungdomsbøger Foto: Emil Klitsgaard



tirsdag d. 20. september 2022, kl. 14:14

Dennis Glintborg er kendt for ualmindelige og veloplagte oplæg, der giver tilhørerne lyst til at snuppe alle bøgerne med hjem med det samme.

Præsentationen af bøgerne giver samtidig deltagerne en god fornemmelse af, hvad der er på spil i børns liv, fordi det ofte er de temaer, der findes i børnebøgerne,

Dennis Glintborg er den ene af to ledere af ‘Manuskriptskolen for børnefiktion’ og er blandt andet tidligere marketingchef ved Gyldendal for børne- og ungdomslitteratur og har arbejdet ved Danmarks Radio - Børn & Ungdom.

Målgruppe:

Forældre, pædagoger, lærere og andre interesserede i alle aldre.

Gratis adgang, dog med tilmelding til dcb@dcbib.dk

Sted: Flensborg Bibliotek, Norderstr. 59. 24939 Flensburg

Arrangører: Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig og Biblioteket Sønderborg.