Biblioteket: Æblet - et symbol med saft og kraft

Hvis man ville kåre en dansk ”nationalfrugt” ville æblet nok få førstepladsen. Æblet er nemlig én af de mest anvendte og udbredte frugter i Danmark. Talrige ordsprog og talemåder er forbundet med æblet.

Hvis man ville kåre en dansk ”nationalfrugt” ville æblet nok få førstepladsen.
Hvis man ville kåre en dansk ”nationalfrugt” ville æblet nok få førstepladsen. foto: Colourbox

Brita Hecker, bibliotekar

brh@dcbib.dk

fredag d. 23. september 2022, kl. 12:45

Der Apfel ist eine der am meisten genutzten Früchte in Dänemark und damit praktisch eine Nationalfrucht. In Sprichwörtern, der Bibel, Sagen und Geschichten spielt der Apfel oft eine zentrale Rolle. Auch in Schleswig dreht sich ab dem 19. September alles um den Apfel, wenn die erste dänische Apfelfestwoche mit einer Reihe von Veranstaltungen ihre Premiere feiert.

Æbler

Både på dansk og på tysk siger man ”At bide i det sure æble” eller ”Æblet falder ikke langt fra stammen”. I Storbritannien siger man ”An apple a day, keeps the doctor away”.

Æblet som symbol

Æblet ses i bibelen og i fortællinger og myter. I bibelen som syndens frugt, som vokser på kundskabens træ i paradisets have. I eventyr og sagn f.eks. i Snehvide eller sagnet om Wilhelm Tell.

I kunsthistorien er æblet blevet brugt i maleren Cezannes billeder og i Magrittes berømte maleri ”Menneskesønnen” af manden med en bowlerhat og et æble. I nyere tid er æblet blevet brugt som logo af IT-firmaet Apple og pladeselskabet Apple Records. 

Æblet som mad

Især i madkulturen er æblet et fast fundament: Der findes æblemos, æblegrød, æblesaft, æbleskiver, æblecider, æbleeddike, æblevin, æblekage, æblechutney, æblegelé, æblecrumble, æblechips og meget mere.

Der findes over 7000 æblesorter. Æblets smag varierer efter sort og udseende og desværre er nutidens udvalg af æbler i supermarkedet begrænset til de allermest populære og robuste sorter. 

Æblebøger på biblioteket

Biblioteket har bøger med forskellige opskrifter rundt om æblet i form af kager og mad. De kreative kan låne bøger med opskrifter til at hækle og strikke æbler. 

I den smukke bog ” Jul” af Valdemarsro kan man finde opskrifter med julemad, hvor æbler indgår. 

Forfatteren Bettina Buhl har skrevet en nyere bog om æbler med klassiske opskrifter og et rids over æblets historie. 

Også i børnelitteraturen kan man finde en del bøger, der kredser om æblet f.eks. Dave Pilkeys ”Drages nye ven” om en lille drage der bliver ven med et æble, den klassiske historie af Jan Lööf ”Det røde æble” om en kædereaktion af begivenheder, der sættes i gang, da frugthandleren forsøger at narre en kunde eller Egon Mathiesens gamle fortælling om ”Aben Osvald”, der elsker æbler og gør oprør i abeflokken.

“Slesvig Æble Festuge”

 Fra d. 19. - 25. september er der premiere på Slesvig Æble Festuge. Det er en dansk festuge med arrangementer rundt om det lækre, sunde og runde æble. F.eks æblehistorier i Dolas Dukketeater, foredrag om de sønderjyske frugtsorters historie, sangaften, film, grill og høstgudstjeneste.

Festugen er et samarbejde mellem Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Slesvig og Omegns Danske Menighed/Ansgarkirken, Dansk Sundhedstjeneste og SSF Gottorp Amt. 

Se hele programmet her.

FAKTA

Title: Lorem ipsum

Kåre - küren

ordsprog - Sprichwort

syndens frugt - Frucht der Sünde

kundskabens træ - Baum der Erkenntnis

Snehvide - Schneewittchen

opskrift - Rezept

rids - Abriss, Kurzüberblick

narre - täuschen

abeflok - Affengruppe

arrangement - Veranstaltung

høstgudstjeneste - Erntedankgottesdienst.