- Det er penge, som vi skal bruge til at få vores borgerforslag på byrådets dagsorden. Der skal 5000 underskrifter til, og sådan en kampagne koster ifølge vores budget 3000 euro. Problemet er blot, at vi kommer til at vente til februar - i alt ni måneder - på et overslag fra byen, som vi har brug for, inden vi kan gå igang. Vi skal have et pålideligt tal for, hvad det vil koste at føre vores forslag om vedvarende energi til afløsning af fossil energi hos Stadtwerke inden 2035. Det er frustrerende, at vi skal vente så længe, siger talskvinde for gruppen Clara Tempel.
Talsmand for Flensborg Kommune, Christian Reimers, forklarer, at udregningen er så kompliceret, at den er lagt i hænderne på den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambølls Hamborg-kontor.
