Flensborg Fjord er igen tømt for vand

Ved Havnespidsen i Flensborg var der mandag aften slet ikke noget vand at se. Lystbåde lå sidelæns på havbunden.

Ved Havnespidsen var der kun slam, men intet vand. Foto:
Ved Havnespidsen var der kun slam, men intet vand. Foto: Sebastian Iwersen

Sebastian Iwersen

redaktion@fla.de

mandag d. 4. april 2022 kl. 23:06

Flensborg. Efter kraftig regn og stormstød fra vest kunne man mandag aften iagttage følgerne i Flensborg Fjord. Den vedvarende vind medførte ebbe ved Havnespidsen.

Vandstanden aftog allerede løbende natten til mandag. Lavtrykket Mirella drev i løbet af mandagen ind over Flensborg og pressede store mængde vand ud af inderfjorden.

Mandag aften lå niveauet 1,30 meter under normalt, dagligt vande. Ved Havnespidsen var der af den grund slet ikke længere noget vand. I stedet kunne man iagttage en stor sandbanke der, hvor ænder og måger ellers normalt boltrer sig.

Adskillige lystbåde var også berørt. Således havde sejlskibet Xarifa slet ikke længere vand under kølen, men lå sidelæns i havnens slam.

Efterhånden som vinden aftager, vil vandstanden dog atter stige. På grund af den den såkaldte ”badekars-effekt” strømmer vandet igen tilbage i fjorden. Frem mod tirsdag eftermiddag burde vandstanden derfor atter være normal for at stige til omkring 60 centimeter over normalen i løbet af tirsdag eftermiddag. Det rækker dog ikke til at udløse en oversvømmelse.