Højvandet i Flensborg blev ikke så slemt

Allerede omkring klokken 20 trængte der vand op gennem kloakdækslerne i Flensborg. Men da højvandet kulminerede, var der kun omkring godt en meter over normalt, dagligt vande.

Til sidst stod vandet cirka 1,10 meter over normalt dagligt vande. Foto:
Til sidst stod vandet cirka 1,10 meter over normalt dagligt vande. Foto: Benjamin Nolte
nolte@benjaminnolte.de
torsdag d. 20. januar 2022 kl. 20.26

Flensborg. Det forventede højvande nåede torsdag aften Flensborg. Ifølge de aktuelle prognoser kunne vandstanden blive højere end det niveau på en meter over dagligt vande, som var forudsagt på forhånd. I alt var vandstanden ud på aftenen 1,10 meter højere end ellers.

På Skibbroen opstod de første, større vandmængder omkring klokken 20. På det tidspunkt var der fortsat omkring et dusin parkerede køretøjer på stedet. Langt de fleste biler var dog fjernet ved 21-tiden.

Teknik forvaltning spærrede vejbanen i retning mod ZOB.

Vandet trængte op gennem kloakdækslerne.

På grund af det kolde vejr frøs vandet til is på promenaden. 

Højvandet kulminerede omkring klokken 21. Herefter trængte vandet atter tilbage.