Flensborg. Tilsynsrådet i Stadtwerke i Flensborg har besluttet at afskedige direktør Dirk Wernicke med øjeblikkelig virkning. Det blev besluttet på et møde tirsdag aften.
De begrunder det med forskellige holdninger til forsyningsselskabets strategi i fremtiden.
Indtil juni 2024 bliver han afløst af Dirk Thole, der har været midlertidig økonomichef i Stadtwerke i 2022.
Dirk Wernicke blev direktør for Stadtwerke den 1. januar 2021.
Han har siden sin tiltrædelse »med succes styret Stadtwerke gennem coronapandemien og den krise på energimarkedet, der blev udløst af krigen i Ukraine«, lyder det i pressemeddelelsen.
Hans afløser, Dirk Thole, kender allerede virksomheden godt, da han har været del af ledelsen det seneste år. Derfor kender han allerede medarbejderne og virksomhedens strukturer. Han kan derfor starte arbejdet omgående. Desuden har han »tilsynsrådets fulde tillid«, lyder det i pressemeddelelsen.
