Krydset skal sættes ved »gas«

Hus- og boligejere i Flensborg skal vide, hvordan Stadtwerke producerer deres fjernvarme, for at kunne udfylde spørgeskemaet til folketællingen korrekt. 

Spørgsmålet om, hvad ejendommens hovedenergikilde er, skal bevares ved at sætte kryds ved
Spørgsmålet om, hvad ejendommens hovedenergikilde er, skal bevares ved at sætte kryds ved "Gas", når man bruger Stadtwerkes fjernvarme. Skærmbillede

Resümee

Viele Haus- und Wohnungsbesitzer müssen im Rahmen der laufenden Volkszählung an der Gebäude- und Wohnungszählung teilnehmen. Der ansonsten sehr eindeutige Fragen- und Antwortkatalog kann an einer Stelle für Unsicherheit sorgen. Ist die Frage nach der überwiegenden Heizungsart noch eindeutig und in Flensburg zumeist mit "Fernwärme" zu beantworten, ist in dem Fall die Frage nach dem überwiegenden Energieträger für die Heizung nur zu beantworten, wenn man weiß, wie die Stadtwerke ihre Fernwärme produzieren. Stadtwerke-Sprecher Peer Holdensen rät, das Feld für "Gas" anzukreuzen.

Flensborg. I forbindelse med den igangværende folketælling i Tyskland har de fleste hus- og boligejerne, der skal deltage i aktionen, formentlig modtaget deres login-data for at kunne udfylde spørgeskemaet online. 

Spørgsmålene og svarmulighederne er som regel entydige og derfor nemme at krydse af, men på et enkelt punkt kan man godt komme i tvivl om, hvor man skal sætte kryds.

Der bliver nemlig spurgt om, hvordan huset eller lejligheden varmes op. Ved det første spørgsmål er svarmulighederne entydige, og i Flensborg vil de fleste nok kunne sætte kryds ved fjernvarme (Fernwärme).

Næste spørgsmål er til gengæld lidt mere tricky. Der spørges nemlig, hvad den primære energikilde er til opvarmingen - gas, fyringsolie, træ eller træpiller, biomasse (uden træ) eller biogas, solar-/jordvarme, termisk energi (varmepumpe), el (uden varmepumpe) eller kul.

Men hvem ved helt præcist, hvad Stadtwerke Flensborg anvender for at producere fjernvarmen?

Det gør pressetalsmanden for Stadtwerke, Peer Holdensen.

- For tiden er det naturgas og kul, som vi bruger til at lave fjernvarme. Men kul er på vej ud, og når verdenssituationen igen er normaliseret, bliver det mere og mere gas, vi satser på, så det er her, krydset skal sættes, forklarer Peer Holdensen.

Folketællingen gennemføres af den tyske statistikmyndighed, Statistisches Bundesamt, og man er forpligtet til at udfylde spørgeskemaerne. Skæringsdatoen for svarene er den 15. maj.

Hvis man stadig efter myndighedens rykkerbreve ikke efterkommer sin oplysningspligt, vanker der en bøde på op til 5000 euro. 

fr 27 maj, 7:56
Lars Geerdes
lg@fla.de