Parade hyllede Flensborg i alle regnbuens farver

En uge med frisind og tolerance i højsædet sluttede fredag med regnbue-march i Flensborgs centrum.

Omkring 600 mennesker fandt fredag vej til arrangementet på Søndertorv. Foto:
Omkring 600 mennesker fandt fredag vej til arrangementet på Søndertorv. Foto: Heiko Thomsen
redaktion@fla.de
fredag d. 20. maj 2022 kl. 18.14

Flensborg. Efter en ufrivillig pause på to år på grund af corona blev LGBTQI-folkets regnbue-uge, „Rainbow-Days“ fredag afsluttet med maner i Flensborg. Begivenhederne startede klokken 14 med en gadefest på Søndertorv, hvor der var både hoppeborg, underholdning og mad, men også boder med rådgivning.

Omkring 600 deltagere havde omkring klokken 15.30 fundet vej til gadefesten, der hermed var overordentlig velbesøgt.

Fra klokken 17 marcherede deltagerne i den såkaldte CSD Rainbow Walk & Women’s March gennem, den indre by med faner og transparenter. Ruten gik gennem hele den indre by til Nystaden, inden deltagerne omkring klokken 18.30 vendte retur til fodgængerzonen.