Ukendt modehus flytter ind i Karstadt-bygning

En forholdsvis ny modekæde ved navn »Aachener« kommer til at leje en del af den tidligere Karstadt-bygning. Ejeren satser på danske kunder og derfor også dansk kunderådgivning. 

Lige nu er den tidligere Karstadt-bygning gemt godt bag reklamer. Fra august kommer »Aachener« til at have deres navn på facaden, når de flytter ind. Foto:
Lige nu er den tidligere Karstadt-bygning gemt godt bag reklamer. Fra august kommer »Aachener« til at have deres navn på facaden, når de flytter ind. Foto: Sven Geissler
jwitt@fla.de
tirsdag d. 10. maj 2022 kl. 15.09

Fra efteråret kommer der igen liv i den gamle Karstadt-bygning midt på Flensborgs gågade. Den indtil videre ret ukendte modekæde »Aachener« kommer til at overtage cirka 6000 kvadratmeter af lokalerne i den 20.000 kvadratmeter store bygning. Ejeren er Friedrich-Wilhem Göbel, der tidligere også har været i modekæden »Sinn«. Han satser på mange danske kunder i butikken, hvorfor han også gerne vil ansætte dansktalende personale.