Simone Lange bekymret: Ukrainske flygtninge bliver afvist ved grænsen og strander i Flensborg

Overborgmester Simone Lange appellerer til Danmark om at lukke alle flygtninge fra Ukraine ind. Flere grupper bliver stadig afvist ved grænsen. En ny særlov er dog på vej. 

På Padborg banegård ankommer dagligt flere flygtninge. De bliver herfra bragt til modtagecentret i Bov. Foto:
På Padborg banegård ankommer dagligt flere flygtninge. De bliver herfra bragt til modtagecentret i Bov. Foto: Karsten Sörensen

Marc Reese og Marie Buhl

mr@fla.de marie@fla.de

onsdag d. 9. marts 2022 kl. 15:48

Resümee

In Flensburg wächst die Sorge, dass viele Flüchtlinge auf dem Weg nach Skandinavien an der dänischen Grenze abgewiesen werden. 

Eine Sprecherin der Polizei in Süddänemark, Helle Lundberg, erklärt, dass es sich hierbei um Personen handelt, die keinen biometrischen Pass haben. Diese können zwar mit einem Ausnahmevisum in Dänemark einreisen, können aber nicht weiter nach Skandinavien reisen. Deswegen bleiben viele stattdessen in Flensburg. 

Auch Personen aus Drittstaaten, die in Ukraine lebten, werden abgewiesen. Diese können zwar Asyl beantragen, wollen die das nicht, können sie nicht in Dänemark ein- oder durchreisen. 

Oberbürgermeisterin Simone Lange appeliert an die Dänische Regierung ind dieser Zeit nicht zu diskriminieren und alle reinzulassen. 

Flensborg. I Flensborg er der opstået stor bekymring, efter at flere flygtninge fra Ukraine på vej til Skandinavien er blevet afvist ved den dansk-tyske grænse.

Karsten Sörensen (CDU) tog emnet op i kommunens hovedudvalg tirsdag aften, hvor han fortalte, at krigsflygtninge, som ikke er i besiddelse af et biometrisk pas, har store problemer med at komme over grænsen på deres vej til Finland, Sverige eller Norge.

Overborgmester Simone Lange oplyste, at kommunen kender til problemet og allerede sidste fredag via den danske generalkonsul har påtalt problemet over for København. 

Læs mere: Flensborg er forberedt: Nu er der flere sengepladser til flygtninge

Talsmand for Syd- og Sønderjyllands politi, Helle Lundberg, fortæller, at langt de fleste ukrainere, der kommer til den danske grænse har et gyldigt, biometrisk pas og dermed kan rejse ind i eller igennem Danmark. 

- De, der ikke har et pas, kan få et nødvisum, som de kan rejse ind i Danmark med i stedet for et pas. Med det kan de blive her i tre måneder, ligesom hvis de havde et pas, forklarer hun. 


Det er især kvinder og børn, der ankommer på banegården i Padborg. Foto:  Karsten Sörensen  

Det er dog ikke muligt at rejse videre til eksempelvis Sverige, når de har fået et nødvisum i Danmark. Ønsker de derfor ikke at blive i Danmark, er de nødt til at vende om ved grænsen. 

- Så kan de muligvis komme til Skandinavien med en færge fra Tyskland, siger hun. 

Hastelov på vej

Desuden bliver borgere fra trejdelande, der har en ukrainsk opholdstilladelse, heller ikke lukket ind i Danmark. 

- Personer fra eksempelvis Ægypten eller Irak med ukrainsk opholdstilladelse kan søge om asyl i Danmark lige som alle andre. Så vil de blive sendt til Sandholmlejren og indgå i den almindelige sagsbehandling der. Ønsker de ikke asyl i Danmark, vil de blive afvist ved grænsen, forklarer Helle Lundberg. 

Et politisk flertal i Danmark er dog blevet enig om en særlov, der skal sikre ukrainske flygtninge midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Det oplyste udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) i fredags.

Hasteloven skal, såfremt den bliver vedtaget, kunne træde i kraft om to uger.

Loven skal sikre ukrainere mulighed for at kunne fortsætte deres liv og blive en del af det danske samfund hurtigt, lyder det i aftaleteksten.

Loven skal omfatte ukrainske statsborgere såvel som personer med flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget i samme husstand, lyder det.

En opgave, der skal løses

Simone Lange oplyser, at beredskabstjenesten (THW) nu har stillet telte op tæt ved grænsen, fordi Danmark ikke lader folk fra tredjelande komme ind. I Tyskland kan personer fra tredjelande, der har lovlig opholdstilladelse i Ukraine, allerede nu frit rejse ind. 


På det midlertidige indkvarteringssted til ukrainske flygtninge i Gemeinschaftsschule West i Flensborg har beredskabstjenesten sørget for 110 feltsenge. Foto: Sebastian Iwersen

- Vi vil i her i grænselandet fortsat have denne effekt, at personer fra de såkaldte tredjelande ikke kommer over den danske grænse og så lander her eller i nabokommunen. Og det er en opgave, som skal løses, sagde Simone Lange på udvalgsmødet.

Hun har på sin private Facebook-profil også sendt en klar appel om hjælp og beskyttelse til Danmark.

- Europa står over for en stor opgave. Jeg tror, at denne opgave er en mulighed for at vise verden, at vi har holdånd, og at vi vil løse denne store opgave sammen. Kære nabo Danmark! Lad os være et Europa med gode naboer. Lad os ikke diskriminere i disse svære tider. I det 21. århundredes Europa kan vi kun lykkes sammen eller tabe sammen. Hjælp venligst alle, skriver Simone Lange.

Wulf Winterhoff, talsmand for forbundspolitiets direktion i Bad Bramstedt, kommenterer ikke danske beslutninger, som er national lovgivning.

Han oplyser til Flensborg Avis, at afviste flygtninge bliver viderefordelt efter aftale med de tyske myndigheder i delstaten, og at de er i gode hænder.