Stormstød flåede toppen af træ i Flensborg

Kraftige stormstød fik en trækrone til at brække af i Bismarckgade i Flensborg, hvor brandværnet måtte i aktion.

Med hjælp fra stigevognen fik brandfolkene lempet trækronen ned på jorden. Foto:
Med hjælp fra stigevognen fik brandfolkene lempet trækronen ned på jorden. Foto: Heiko Thomsen.
info@nordpresse.de
torsdag d. 29. juli 2021 kl. 18.03

Flensborg. Stormstødene fra sydvestlig retning med masser af regn fra middagstid sendte torsdag brandværnet på arbejde i Bismarckgade i Flensborg.

En trækrone brækkede og havnede i de øvrige grene.

Brandfolkene rykkede ud, fordi træet stod umiddelbart ved et fortov og indgangen til en etageejendom.

I første omgang blev området afspærret. Herefter steg brandfolkene til vejrs med stigevognen og fik fjernet trætoppen. Resten af træet fik til gengæld lov at blive stående, da det ikke umiddelbart udgjorde nogen fare.

Indsatsen varede en halv times tid.