Mandag blev en motorcyklist hårdt kvæstet ved ulykke i Flenborg

En 81-årig kvinde overså formentlig en motorcyklist, da hun ville svinge ud fra en parkeringsplads på Am Sophienhof i Flensborg.

Både bilen og motorcyklen blev kraftigt beskadiget ved sammenstødet. Foto:
Både bilen og motorcyklen blev kraftigt beskadiget ved sammenstødet. Foto: Heiko Thomsen.
info@nordpresse.de
mandag d. 19. juli 2021 kl. 13.04

Flensborg. En motorcyklist blev mandag omkring middag alvorligt kvæstet ved en ulykke på Am Sophienhof, hvor en kvindelig bilist ikke overholdt sin vigepligt.

Ifølge de foreløbige oplysninger ville den 81-årige kvinde køre ud på Am Sophienhof fra et supermarkeds parkeringsplads med sin Opel. I den forbindelse overså hun formentlig en mand, som var undervejs på en Kawasaki.

De to køretøjer kolliderede og motorcyklisten styrtede ned på vejbanen.

Vidner tog sig straks af den forulykkede. Blandt dem var også en pensioneret medarbejdere fra redningstjenesten.

Kort efter ankom en akutlæge til stedet og overtog behandlingen sammen med besætningen fra en ambulance. Med alvorlige kvæstelser blev motorcyklisten bragt til sygehuset.

Hverken bilisten eller hendes ægtemand på passagersædet kom til skade.

I første omgang var vejen spærret i begge retninger under redningsarbejdet. En tålmodig bilist ignorerede imidlertid afspærringen og må nu regne med en bøde.

Ingen af de involverede køretøjer kunne forlade stedet af egen kraft. Motorcyklen blev placeret på et nærliggende værksted, mens Opelen blev slæbt bort.