Resumé
Et nyt boligkvarter, der er navngivet »Mummsche Koppel«, ser snart dagens lys mellem Schulze-Delitzsch-Straße og Campus i Flensborg. Arealet har tidligere været en havekoloni.
Cirka 175 boliger skal fylde det 1,9 hektar store areal. Lejlighedsbygningerne vil være på mellem tre og fem etager, dertil kommer byhuse på to og tre etager.
Arbeiterwohlfahrt (AWO) etablerer et såkaldt servicehus med ældreboliger, og der er planer om at indrette to lejligheder målrettet til dagplejemødre eller -fædre. Der skal være godt med grønne områder og legepladser, og der er planer om, at tagene skal tages i brug som grønne opholdsarealer for lejerne.