Lang kø af bilister efter uheld på omfartsvej B199

Flere bilister var involveret i ulykke på B199, muligvis også en flugtbilist. 

To biler er stødt sammen ved krydset Jordberg/Mozartstraße på B199.
To biler er stødt sammen ved krydset Jordberg/Mozartstraße på B199. Foto: Heiko Thomsen

Flensborg. En trafikulykke skabte onsdag formiddag kø på omfartsvej B199 i bydelen Engelsby. I næsten en time var vejen spærret mod nord, efter at flere biler var stødt sammen.

Bilerne kom kørende fra Mørvig kl. 8.45, da der var kø ved krydset Jordberg/Mozartstraße. 

En bilist i en Dacia fortæller, at han havde opdaget, at bilerne holdt stille ved krydset og havde bremset op i tide, men at en bagvedkørende bilist var kørt ind i ham. Også en Peugeot cabriolet og en Volkswagen Golf var involveret i ulykken og blev stærkt beskadiget. 

Politiet formoder, at en yderligere bilist var involveret i sammenstødet, men kørte væk fra ulykkesstedet.

Flere ambulancer og brandvæsnet rykkede ud til ulykkesstedet, og redningsfolk tog sig af bilisterne i Golfen og Peugeoten, der begge havde lettere kvæstelser. Bilisten i Daciaen kom ikke noget til. 

Efter ulykken opstod der kø i begge retninger, og omfartsvejen blev fuldt spærret mod centrum og campus. Det tog næsten en time, før trafikken kunne dirigeres forbi ulykkesstedet. 

Alle tre biler måtte slæbes væk.


B199 var spærret i næsten en time efter ulykken. Foto: Heiko Thomsen

on 29 jun, 9:28
Heiko Thomsen, nh
red@fla.de