Manglende skilte forsinker brug af trafiklys på B200
Der skal sættes nye trafikskilte op, før trafiklyset, der har været slukket i flere uger, kan komme i drift.

Hanved. Bilister skal fortsat være tålmodige ved krydset Havrup (Haurup)/Hoffnung på B200, for trafiklyset ved krydset kommer ikke i driftet før næste uge.
Trafiklyset, der skal forhindre ulykker ved det farlige kryds, har stået klart i flere uger, men er stadig slukket. Delstatens vejmyndigheder (Landesbetrieb Straßenbau und Verkehr) har nu svaret på en forespørgsel, at grunden til forsinkelsen er, at der mangler nye trafikskilte ved krydset. Skiltene er dog bestilt og skal snart leveres og sættes op, lyder det.
Vejmyndighederne regner med, at trafiklyset kan komme i drift mellem den 13. og den 19. december.
Trafiklyset var faktisk i drift i nogle timer en enkelt dag den 18. november, men har været slukket siden da.
Hanved Kommune havde siden 2006 kæmpet for at gøre krydset mere sikkert, efter at en ung bilist døde i en ulykke i krydset.
Sebastian Iwersen/nh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce