Dansk konkursrytter blev snuppet ved grænsen

En 57-årige dansker viste sig at være efterlyst for skyldnersvig, da han blev kontrolleret af politiet lige syd for grænsen.

Billede
Modelfoto: Landespolizei SH.
mandag d. 7. juni 2021 kl. 13.45

Kriminalitet

pg

Ellund. Forbundspolitiet besluttede søndag eftermiddag at se nærmere på en dansk indregistreret Porsche GT, der omkring klokken 15.30 passerede grænsen mod syd. Begge personer i bilen var danske statsborgere. Føreren havde en snehvid samvittighed. Til gengæld var den 57-årige passager efterlyst på grund af skyldnersvig.

Han blev i den forbindelse i 2020 idømt en bøde på 2700 euro. Bøden var aldrig blevet betalt, og den 57-årige forsvandt til udlandet.

Dog må den 57-være kommet sig oven på konkursen. I hvert fald kunne han betale bøden på stedet og undgik derfor tre måneders fængsel.