Modekæde rykker ind i en stor del af det tidligere Karstadt
Modekæden Aachener overtager 6000 kvadratmeter af den tidligere Karstadt-bygning i Flensborgs gågade.
Flensborg. Omkring 6000 kvadratmeter af det tidligere stormagasin Karstadt på Holmen Flensborg har fundet en ny lejer. Det oplyser Flensborg Kommune i en pressemeddelelse.
Ind rykker modehuset Aachener, der hermed overtager en stor del af de godt 20.000 kvadratmeter i bygningen.
Flensborgs attraktive centrum, men også naboskabet til Danmark har gjort udslaget.
Overborgmester Simone Lange glæder sig overordentligt over beslutningen.
- Det er en pragtfuld ny chance. Med et eksklusivt sortiment passer Aachener godt til gågadenettet i Flensborg, og jeg er sikker på, at det er begyndelsen på en positiv udvikling, understreger Simone Lange.
Aachener forhandler mærker som Marco Polo und Tommy Hilfiger. Bag kæden står Friedrich-Wilhelm Göbel, der tidligere var kommunikationsdirektør hos modehuset Sinn.
Aachener planlægger at skabe 50 til 60 nye arbejdsplader i Flensborg.
Virksomheden oplyser, at filialen i Flensborg åbner efter sommerferien.
pg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce