Kvinde blev røgforgiftet af brændende brødrister

Af ukendte årsager gik der torsdag ild i en brødrister i Voigtgade i Flensborg. Kvindelig beboer forsøgte forgæves at slukke ilden, men endte med at få røgforgiftning.

Både en brandbil og en ambulance blev sendt til stedet. Foto:
Både en brandbil og en ambulance blev sendt til stedet. Foto: Heiko Thomsen
redaktion@fla.de
torsdag d. 23. marts 2023, kl. 13.48

Flensborg. Brandvæsnet måtte torsdag omkring klokken 11 rykke ud til en lejlighed i en etageejendom på Voigtgade i Flensborg, hvor der var gået ild i en brødrister. Den kvindelige lejer havde forgæves forsøgt at slukke den brændende brødrister med et håndklæde, men endte med at tilkaldte brandvæsnet. Kvinden fik en lettere røgforgiftning.

Brandfolkene trak brødristerens stik ud og bar derefter den ulmende genstand ud i det fri. Efterfølgende blev lejligheden udluftet.

Kvinden blev kørt på skadestuen i en tilkaldt ambulance.

I lejligheden var der ikke opstået nævneværdige skader. Endnu er det uvist, hvorfor der gik ild i brødristeren.