Formentlig ildspåsættelse: Der opstod brand i bygning i Flensborgs centrum

Fredag eftermiddag opstod der ild i en tom bygning midt i Flensborg. Formentlig har der været tale om brandstiftelse.

Takket være en hurtig indsats kunne brandfolkene forhindre større skader på den tomme bygning. Foto:
Takket være en hurtig indsats kunne brandfolkene forhindre større skader på den tomme bygning. Foto: Karsten Sörensen


redaktion@fla.de

fredag d. 25. november 2022 kl. 20:14

Flensborg. Stærk røgudvikling gjorde fredag eftermiddag en udrykning nødvendig for det kommunale brandværn i Flensborg. Takket være brandfolkenes hurtige indsats blev større skader forhindret.

Omkring klokken 14.15 slog flere vidner alarm, fordi de så røg stige ud fra den ubeboede bygning ved Knud-Laward-Straße. Tykke røgsøjler steg allerede ud fra gennemgangen til Holmen, da brandfolkene nåede frem.

Takket være en hurtig indsats lykkedes det at slukke brændende træaffald og en større mængde papir, inden ilden fik fat i træloftet i den historiske bygning.

Ifølge de foreløbig oplysninger har der formentlig tale om brandstiftelse, da der var slukket for elektriciteten.

Betjente fra politiet i Flensborg afhørte vidner.

Kriminalpolitiet overtog den efterfølgende efterforskning på stedet.

Brandfolkene måtte lufte ud i hele bygningen og lede efter eventuelle, yderligere brandsteder, fordi der efter det afsluttede slukningsarbejde fortsat steg røg op fra taget.

Undersøgelser på stedet afslørede, at yderdøre forskellige steder åbenbart havde været var brudt op i længere tid, så der var fri adgang bygningen. Brandværnet skønner, at bygningen formentlig er blevet benyttet af hjemløse. Det tyder madrasser og andre genstande på, fortæller en talsmand for brandvæsnet fredag aften.