Brandstifter slog til igen: Kolonihave og presenning sat i brand

Natten mellem fredag og lørdag måtte brandvæsenet i Flensborg rykke ud til yderligere to brande, der formentlig skyldes brandstiftelse.

Halvtaget blev ødelagt af branden, men brandvæsnet kunne forhindre, at branden spredte sig til hytterne ved siden af. Foto:
Halvtaget blev ødelagt af branden, men brandvæsnet kunne forhindre, at branden spredte sig til hytterne ved siden af. Foto: Heiko Thomsen

Heiko Thomsen

red@fla.de

lørdag d. 1. oktober 2022, kl. 11:53

Flensborg. Brandvæsenet i Flensborg måtte igen rykke ud til flere brande i løbet af natten: Sent fredag aften udbrød der brand en kolonihave mellem Munketoft og Campusallee.

Omkring klokken 22.15 ringede vidner til vagtcentralen, da de havde opdaget flammer i et halvtag i en af haverne.

Da brandstationen kun ligger få hundrede meter fra brandstedet, var brandvæsenet hurtigt på stedet. 

Brandfolkene gik straks i gang med at slukke branden og kunne hurtigt bekæmpe flammerne, inden de spredte sig til to større træhytter ved siden af.


Den brændende presenning kunne hurtigt slukkes uden at der opstod yderligere skader. Foto: - Heiko Thomsen

Lørdag morgen måtte brandvæsenet igen rykke ud til en brand, som sandsynligvis også skyldes brandstiftelse.

Omkring klokken 5.40 lørdag morgen anmeldte beboere en brand i Kompagniestraße mellem Nørregade og Skibbroen.

En presenning, der var blevet monteret på et stillads til byggearbejde, var sat i brand.

Da brandvæsenet ankom, glødede presenningen og smeltet plastik dryppede ned på jorden. Branden blev hurtigt slukket, og yderligere spredning blev forhindret.

Brandfolkene kunne vende hjem efter kun få minutter. 

Politiet har overtaget efterforskningen i begge sager. Ingen personer kom til skade ved brandene.