Bilist kvæstet ved ulykke på B199

Ulykke i Flensborg førte til betydelig kødannelse. 

Føreren af Audien blev kvæstet, mens de øvrige passagerer ikke kom noget til. Foto:
Føreren af Audien blev kvæstet, mens de øvrige passagerer ikke kom noget til. Foto: Heiko Thomsen

Heiko Thomsen

red@fla.de

torsdag d. 22. september 2022, kl. 16:10

Flensborg. Torsdag eftermiddag skete der et trafikuheld på B199 mellem Exe og Marienallee. 

Ulykken skete omkring klokken 13.50 i krydset mellem B199 og Marienallee og tilkørselsvejen til B200. Ifølge politiets første oplysninger ville føreren af en Mitsubishi med norske nummerplader og to passagerer dreje til venstre fra Marienallee i retning mod byens centrum.

Han overså sandsynligvis den Audi med to personer, der kom fra den vestlige omfartsvej, og som ville passere krydset ligeud i retning mod Marienallee. Mens bilen stadig befandt sig i krydset, kolliderede Audien frontalt ind i passagersiden af den drejende Mitsubishi. 

En ambulance og brandvæsenet blev tilkaldt til stedet.

Passagererne i begge biler slap uskadt takket være køretøjernes sikkerhedsudstyr. Føreren af Audien blev kvæstet ved ulykken. 

Da det var nødvendigt at lukke den ene vejbane på B199 efter ulykken, opstod der hurtigt en betydelig kø i retning mod byens centrum. Desuden var det ikke muligt at køre fra B200 i retning mod Marienallee under arbejdet på ulykkesstedet.

Begge køretøjer måtte fjernes af to bugseringskøretøjer.