Utroligt sammenfald: Først brændte ballepresser i Timmersig. Nu er der ild i lade samme sted. Ti køer er indebrændt

Brandværnene i Hanved Kommune er virkelig på overarbejde lige nu. Først gik der ild i en ballepresser i Timmersig. Nu brænder lade på samme sted. Ti køer er brandt inde.

Røgudviklingen er voldsom. Foto:
Røgudviklingen er voldsom. Foto: Sebastian Iwersen

Sebastian Iwersen

redaktion@fla.de

lørdag d. 13. august 2022, kl. 17:38

Hanved. Ikke nok med, at der lørdag udbrød brand i en ballepresser på en mark ved Timmersig i Hanved Kommune. Stort set samtidig opstod der brand et andet sted i det lille samfund, hvor en lade fyldt med halm står i flammer. Brandårsagen er ukendt.

Ti køer har mistet livet i forbindelse med branden. Branden var alt for voldsom til, at brandfolkene kunne trænge ind i bygningen.

Flere brandværn er tilkaldt. En stigevogn er sat ind i slukningsarbejdet.

Røgudviklingen er voldsom.