Område ved den danske børnehave i Hanved brød i brand

Fredag aften opstod der en voldsom brand i et læhegn og på et grønt område nær den danske børnehave i Hanved. Brandfolkene kunne forhindre, at ilden bredte sig til institutionen. 

Brandværnene rykkede talstærkt ud til området ved Hanved og kunne holde ilden borte væk fra den nærliggende, danske børnehave. Foto:
Brandværnene rykkede talstærkt ud til området ved Hanved og kunne holde ilden borte væk fra den nærliggende, danske børnehave. Foto: Foto: Karsten Sörensen

Karsten Sörensen

redaktion@fla.de

fredag d. 12. august 2022 kl. 22:41

Hanved. Fredag aften måtte brandvæsenet rykke ud talstærkt ud til Alter Kirchenweg i Hanved efter flere opkald til alarmcentralen i Harreslev. Vidner rapporterede om kraftig kraftig røg lige ved siden af den danske børnehave.

Af endnu ukendte årsager var et læhegn og og et grønt areal brudt i brand i det varme vejr med temperaturer omkring 30 grader.

Ifølge en talsmand for brandvæsenet var børnehaven ikke umiddelbart i fare, selv om bygningen kun lå omkring 100 meter fra flammerne.

I løbet af cirka 30 minutter lykkedes det at nedkæmpe ilden

Den omfattende brand blev nedkæmpet i løbet af cirka 30 minutter. Flere hold med brandslanger og en vandkanon på taget af et slukningskøretøj blev sat ind. Slukningskøretøjerne kørte i pendulfart mellem brandstedet og en nærliggende brandhane for at hente vand.