Ny bilbrand i Flensborg. To biler udbrændte totalt

Brandvæsnet måtte natten til fredag rykke ud til voldsom bilbrand i Flensborgs centrum ved “Mauseloch”. To biler blev totalskadet.

Begge biler blev ødelagt af flammerne. Brandfolkene kunne dog forhindre, at ilden bredte sig til andre køretøjer. Foto:
Begge biler blev ødelagt af flammerne. Brandfolkene kunne dog forhindre, at ilden bredte sig til andre køretøjer. Foto: Heiko Thomsen

Heiko Thomsen

redaktion@fla.de

fredag d. 12. august 2022, kl. 9:07

Flensborg. Brandvæsenet måtte fredag morgen rykke ud til en brand i to biler i Flensborgs centrum. Ifølge brandvæsenet brød begge køretøjer i brand i partiet ved forhjulene.

Bil udbrænder i Skovgade

Omkring kl. 4.30 om morgenen opdagede forbipasserende de to brændende køretøjer i Karlsgade ikke langt fra tunnellen Mauseloch og slog alarm.

Da brandbilerne ankom kort efter, stod begge biler allerede i lys lue.

Det kommunale brandværn kunne trods støtte fra de frivillige kolleger fra Tarup ikke forhindre, at både en VW Golf og en Opel Combo udbrændte.

Da der var en større afstand mellem de to biler, er det efter brandvæsnets opfattelse usandsynligt, at branden i den ene bil har spredt sig til den anden.

Ingen af de øvrige biler på parkeringspladsen blev beskadiget.

Mens branden stadig stod på, tog politiets teknikere fat på at undersøge, om der var tale om ildspåsættelse.

Så sent som et døgn tidligere var der en voldsom bilbrand på en parkeringsplads ved Skovgade på Duborg.