Flammehav i indkøbsvogn bredte sig til lejlighed i midtbyen. Branden var formentlig påsat

To gange tirsdag morgen måtte brandvæsnet rykke ud til samme adresse i Flensborg. Først var der ild i en indkøbsvogn. Senere bredte branden sig til bolig.

Bygningens facade blev tilsodet og beskadiget af ilden. Foto:
Bygningens facade blev tilsodet og beskadiget af ilden. Foto: Heiko Thomsen

Heiko Thomsen

redaktion@fla.de

tirsdag d. 9. august 2022, kl. 9:19

Flensborg. En formentlig påsat brand skabte tirsdag morgen travlhed for brandvæsnet i Flensborg. Først blev der slået alarm omkring klokken 4.45, fordi der stod flammer op fra en indkøbsvogn i Duborggade.

Branden var så voldsom, at et vindue i den nærliggende ejendom blev ødelagt, ligesom bygningens facade blev beskadiget beskadiget af sod og varme. Branden blev hurtigt slukket, men havde tilsyneladende allerede spredt sig i al ubemærkethed.

Omkring klokken 7.40 ringede beboerne i den berørte bygning nemlig igen til brandvæsenet, fordi der var røg i deres lejlighed. Boligen befinder sig bag de ødelagte vindue.

Brandfolkene kunne konstatere, at ilden fra den brændende indkøbsvogn havde fået fat i noget isoleringsmateriale og et rør under gulvet.

Det var nødvendigt at brække gulvet op for at komme ilden til livs. Herefter indsatte brandfolkene et varmesøgende kamera for at kunne opspore eventuelt yderligere gløder.

Endnu er det uklart, hvor omfattende skaderne på ejendommen er.

Det er endnu uvist, hvor store skaderne på ejendom er. Politiet har mistanke om ildspåsættelse, og teknikere efterforsker nu på stedet.