Beruset mand klatrede op på stillads

Flensborg. En åbenbart beruset person i Flensborg sørgede onsdag aften for, at politi-, brand- og redningsfolk rykkede talstærkt ud.

Politi-, brand- og redningsfolk rykkede onsdag aften ud til Waitzgade i Flensborg.
Politi-, brand- og redningsfolk rykkede onsdag aften ud til Waitzgade i Flensborg. Foto: Benjamin Nolte

Omkring kl. 20.30 ringede forbipasserende til alarmcentralen og fortalte, at der var en mand på et stillads i Waitzgade. Også allerede inden var folk blevet opmærksomme på manden, fordi han gik rundt på gaden og skældte ud. 

Da de første redningsfolk kom, var manden allerede klaret ned fra stilladset igen og var ifølge vidner gået sin vej. 

Politiet kontrollerede alligevel stilladset, men kunne ikke finde ham.

Betjentene talte med forbipasserende og beboere, der sagde, at manden havde været stærkt beruset.

Waitzgade var spærret i en periode, mens de arbejdede.

to 30 jun, 7:58
Benjamin Nolte, nh
red@fla.de