Kraftig lugt af terpentin i historisk baggård i Flensborg

Heiko Thomsen
Flensborg. Brandvæsenet i Flensborg rykkede fredag formiddag ud til den gamle købmandsgård i Storegade 73 i Flensborgs gågade. Beboere havde bemærket en kraftig lugt af opløsningsmidler og havde ringet til vagtcentralen.
Da det professionelle brandværn, politi og en ambulance ankom til stedet omkring klokken 10.45 kunne de også stadig lugte den kemiske lugt. De formodede, at lugten kom fra terpentin eller neglelaksfjerner.
Brandfolkene gennemsøgte nøje huset såvel som udluftningsanlægget til caféen i den forreste del af huset, men de fandt ikke årsagen til den kemiske lugt, der efterhånden var forsvundet igen.
De opfordrede beboerne til at lufte grundigt ud og være opmærksomme på, om lugten kom igen.
Efter en halv time kunne udrykningskøretøjerne igen forlade stedet.
Beboerne i husene omkring gården blev opfordret til at lufte ud. Foto: Heiko Thomsen
Annonce