Motorcykel brød i brand

En smule benzin dryppede ud på den varme motor og brød i brand, da et par ville tanke deres tohjuler op i Hanved.

Motorcyklen blev beskadiget. Men både den mandlige motorcyklist og hans kvindelige passager slap uskadt. Foto:
Motorcyklen blev beskadiget. Men både den mandlige motorcyklist og hans kvindelige passager slap uskadt. Foto: Heiko Thomsen

Hanved. Et fejlslagent forsøg på at tanke en motorcykel op udløste mandag eftermiddag en farlig situation på Shell-tanken ved B199 i Hanved. Tilfældigvis var en brandmand dog til stede, og forhindrede, at episoden udviklede sig til det værre.

Ifølge de foreløbig oplysning var et par undervejs på motorcyklen og kørte omkring klokken 12.30 ind på tankstationen for at fylde maskinen op. Under optankningen dryppede en smule benzin ud på den varme motor og brød straks i brand.

Motorcyklen stod under halvtaget lige ved siden af benzinstanderen. Et medlem af det frivillige brandværn i Hanved observerede den farlige udvikling og bekæmpede ilden med en pulverslukker.

Ilden havde bredt sig til den mandlige motorcyklists jakke. Manden kunne dog selv kvæle flammerne ved at rulle rundt på jorden. Hverken føreren eller hans kvindelige passager kom til skade.

Kort efter ankom brandværnet, sikrede brandstedet og afspærrede benzinstanderen.
For en sikkerheds skyld var der også tilkaldt to ambulancer, der dog hurtigt kunne hurtigt forlade tankstationen.

Skadernes omfang er endnu ukendt.

9 maj 2022, 16:15
Heiko Thomsen
redaktion@fla.de