Tasketyv væltede ældre kvinde omkuld på Exe
Politiet søger vidner til brutalt tasketyveri på Exe, hvor offeret mistede personlige papirer, kontanter samt kostbare smykker.
Flensborg. En 71-årig kvinde blev torsdag aften omkring klokken 18.30 offer for et tasketyveri på Exe i Flensborg. Kvinden var på vej hen mod sin bil, da en ukendt person flåede tasken fra hende bagfra. I den forbindelse blev offeret væltet omkuld og landede i en vandpyt.
Tasken indeholdt kvindens personlige papirer samt kontanter, hun netop havde hævet i en nærliggende sparekasse. I tasken befandt sig desuden diverse smykker i form af et sølvarmbånd, en mørkebrun halskæde af rav samt en ørering af hvidguld forsynet med en brillant.
Kvinden tilkaldte politiet, der straks, men forgæves tjekkede nærområdet.
Politiet vil meget gerne tale med vidner, der eventuelt har set kvinden på hendes rute mod Exe via Storegade, Holmen og Frisergade. Specielt er politiet interesseret i, om vidner eventuelt har observeret, at kvinden blev forfulgt.
Den 71-årige var iført en lyseblå parka, sorte bokser samt sorte sko.
Vidner bedes henvende sig til politiet på telefon 0461-4840.
pg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce