Kvinde blev offer for røveri i Harreslev
Røver klemte kvindes ben fast i bildør, mens hans makker stjal offerets mobiltelefon og pung.
Harreslev. Tiggeri udartede sig onsdag eftermiddag til røveri på hjørnet af Zur Höhe og Süderstraße i Harreslev. Her havde en 46-årig kvinde kort før klokken 15 netop parkeret sin sorte Mercedes stationcar på parkeringspladsen ved en legetøjsbutik. Da hun åbnede bildøren, forsøgte en mand at tigge om penge.
Da kvinden afviste tiggeriet, pressede manden bildøren mod kvindens ben, som hun allerede havde sat ned uden for køretøjet. Mens kvinden sat fastklemt, åbnede en anden mand døren i passagersiden og snuppede kvindens mobiltelefon samt hendes pung.
Efterfølgende flygtede de to mænd fra stedet i ukendt retning.
Kriminalpolitiet i Flensborg efterforsker sagen og hører gerne fra vidner, som har set episoden eller observeret to mistænkelige mænd i Harreslev onsdag eftermiddag.
Vidner kan henvende sig på telefon 0461-4840.
pg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce