Spanien snupper VM-bronze efter svensk kollaps

Sverige uden en skadet Jim Gottfridsson var foran med fire mål, men tabte bronzekampen til Spanien efter en slap anden halvleg.

Spaniens Adriá Figueras scorede ni gange på ni forsøg, da Spanien dukkede Sverige i duellen om bronze ved VM. Foto:
Spaniens Adriá Figueras scorede ni gange på ni forsøg, da Spanien dukkede Sverige i duellen om bronze ved VM. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ritzau
søndag d. 29. januar 2023 kl. 19.50

Stockholm. Sverige og Spanien varmede op til søndagens VM-finale mellem Danmark og Frankrig med en målrig og omskiftelig duel om bronzen.

I Tele2 Arena i Stockholm skabte Sverige stor glæde for hjemmepublikummet i en vild første halvleg, men i de sidste 30 minutter knækkede filmen, og Spanien vandt 39-36.

Det er femte gang, at spanierne sikrer en medalje ved VM. To gange er det blevet til guld, mens bronzehøsten nu er oppe på tre.

Lysten til at forsvare var fraværende på begge mandskaber i bronzedystens indledning, hvor målene haglede ind - kun afbrudt af spredte redninger af Andreas Palicka og Gonzalo Pérez de Vargas.

11-11 stod den efter blot 14 minutters spil, inden holdene strammede sig lidt mere an.

Blandt andet kom GOG-keeper Tobias Thulin på banen for Sverige og var med seks redninger før pausen afgørende for, at Sverige kom foran 16-13 og siden også 22-18 efter 30 hæsblæsende minutter.

I fraværet af SGs skadede Jim Gottfridsson strålede for Sverige blandt andre Aalborg Håndbolds Felix Claar som dirigent og assistmager, mens Barcelona-fløjen Hampus Wanne med seks træffere i første halvleg var hård ved klubkammeraten Vargas mellem de spanske stænger.

Fra starten af anden halvleg blev Vargas afløst af