Niclas Kirkeløkke er muligvis allerede med mod Egypten.
Niclas Kirkeløkke er muligvis allerede med mod Egypten. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

UPDATE: Niclas Kirkeløkke og Rasmus Lauge skiftet ind

VM 2023

Malmø. Forud for Danmarks gruppefinale ved VM mandag aften mod Egypten har landstræner Nikolaj Jacobsen fået nye kort på hånden. Han har nemlig sendt bud efter 28-årige Niclas Kirkeløkke. Det bekræfter DHF (Dansk Håndbold Forbund) mandag morgen.

Bagspilleren, der foreløbig har 53 A-landskampe på sit CV, har ifølge landstræneren blandt andet nogle forsvarsmæssige evner, som Danmark kan få brug for. 

- Vi står over for en helt afgørende kamp, og jeg vil gerne have nogle ekstra muligheder defensivt. Her kan Niclas bidrage med sine kvaliteter, siger Nikolaj Jacobsen.

Senere mandag blev det afgjort at Niclas Kirkeløkke også bliver skiftet ind i den danske trup. Det samme gør overraskende Rasmus Lauge. Den tidligere Flensborg-spiller har endnu ikke spillet ved VM pga. en skade. Så sent som søndag havde landstræner Nikolaj Jacobsen sagt, at han ikke har et stort håb mere, at Lauge kan være med. Mandag er situationen dog en anden.

I den indledende runde måtte Lasse Møller vinkel farvel til VM. I stedet blev Michael Damgaard indkaldt. Ifølge af indskiftningerne af både Kirkeløkke og Lauge er Møller nu officielt skiftet ud. Det samme gælder unge Mads Hoxer.

Niclas Kirkeløkke har de seneste mange måneder været sat i forbindelse med et skifte til SG Flensburg-Handewitt i sommeren 2024. Men det skifte er endnu ikke bekræftet.