Sild. Masser af vind på havet, og solen bankede ned over alle slags sild - dem i havet, dem på stranden og selve øen Sild - da fire års pause på grund af corona langt om længe fik en ende ved stævnet i fridagene omkring Kristi himmelfartsdag. »Multivan Summer Opening« fik et forrygende comeback.
Flensborg-veteranen Gunnar Asmussen tog også pænt for sig af præmierne i favoritdisciplinen foilslalom, hvor han godt nok ikke kunne pille ved Kiel-surferen Michele Becker, der i topform var totalt dominerende. Men den 45-årige flensborger blev en lige så suveræn nummer to.
Endnu en tur op på pallen for Gunnar Asmussen, der dog ikke kunne røre suveræne Michele Becker i konkurrencen. Fabian Wolf blev nummer tre. Foto: Henning von Jagow
Den tidligere verdensmester stillede ifølge arrangørerne op i »bjørnestærk« form og hentede to sejre og fem andenpladser i ni heats og sluttede dermed med en score på 9,4 point.
Den udlærte sejlmager var sikker på andenpladsen allerede inden sidste heat, fordi man trækker sine tre dårligste placeringer fra samlet, at han ikke behøvede at deltage i det og fornuftigt nok tog en slapper i solen på Brandenburger Strand, hvor der ifølge arrangørerne var flere tusinde tilskuere og nysgerrige i løbet af de fem konkurrencedage.
Men vinderen fra Kiel var bare suveræn og umulig at gøre noget ved. Torsdag var vinden for svag, men fra fredag til søndag løb konkurrencen uden problemer - især for Michele Becker, der vandt seks heats og allerede efter syvende løb kunne sætte sig i strandstolen og se konkurrenterne knokle i de to sidste heat.
Han måtte endda stryge en førsteplads blandt de tre, han skulle strege, og endte som suveræn vinder med 4,2 point efter en suveræn indsats.

