Lars Harms savner hjælp til idrætsklubberne

SSW-politikeren ser gerne, at der kommer økonomisk hjælp til de store idrætsforeninger i Slesvig-Holsten.

Lars Harms efterlyser finansiel hjælp til store idrætsklubber som TSB Flensburg.
Lars Harms efterlyser finansiel hjælp til store idrætsklubber som TSB Flensburg. Lars Salomonsen.
rm@fla.de
mandag d. 30. november 2020 kl. 12.19

Flensborg/Kiel. Siden mandag gælder der nye coronaregler i Slesvig-Holsten. For sportens verden sker der i forhold til november ikke de store ændringer frem til den 20. december. De fleste steder må der stadig ikke trænes eller afholdes konkurrencer. Det presser idrætsforeningerne mellem den danske grænse og Ejderen.

SSW-politiker Lars Harms synes det er »ærgerligt«, at sporten ikke har fået et perspektiv. I en pressemeddelelse siger han:

- Medlemstallene i klubberne daler i en betænkelig størrelsesorden, og vi har alvorlige bekymringer med hensyn til klub-idrættens fremtid. Derfor må de store idrætsklubber nu have økonomisk hjælp, dem er der indtil videre ikke taget henyn til.

Og hvad mener Lars Harms så med store idrætsklubber?

Her tænker han på idrætsforeninger med et stort, differenceret tilbud og firecifrede medlemstal, som for eksempel TSB Flensburg eller Kieler TB. Disse klubber har høje udgifter i den daglige drift (personale, ejendomme), og mister mange penge, netop fordi de har mange medlemmer (TSB f.eks. over 4000). 

Blandt mindretalsklubberne er det nok IF Stjernen Flensborg, Dan Gymnastikforening, Slesvig IF, HKUF eller DGF Flensborg der med deres tilbud og antal medlemmer kommer tættest på Lars Harms’ definitionen af en stor idrætsklub.