Resümee
Die nächste Europeada, die Fußball-EM der sprachlichen Minderheiten, findet in zwei Jahren statt. Und analog zur Europameisterschaft der UEFA, soll die 5. Auflage der Europeada auch in Deutschland stattfinden. So zumindest der Wunsch von Loránt Vincze, Vorsitzender der FUEN (Föderalistische Union Europäischer Nationalitäten), die als Ausrichter hinter dem Turnier steht. Vincze bringt dabei Südschleswig, also die dänische Minderheit in Deutschland als Veranstalter ins Spiel.
»Die Sorbern waren bereits Ausrichter und da sich die dänische Minderheit gemeinsam mit Nordschleswig und den Frisen bereits auf die letzte Europeada beworben hatte, wäre es nur natürlich dies erneut zu tun«, so Vincze. Der Ball liegt nun also im deutsch-dänischen Grenzgebiet, wo er bereits positive Rückmeldungen auf den FUEN-Wunsch gibt. Die Zeit drängt, Ende September auf dem FUEN-Kongress in Berlin soll eine Entscheidung fallen.
Bleiburg/Flensborg. Det er ikke besluttet endnu, men udmeldingen er klokkeklar: Den næste Europeada skal holdes om to år i Tyskland, og det danske mindretal er tiltænkt en værtsrolle. I hvert fald hvis man lytter til FUEN-formand Loránt Vincze, hvis organisation står bag fodbold-EM for sproglige mindretal. Han siger:
- UEFAs europamesterskab 2024 holdes i Tyskland, og derfor er det oplagt, at Europeada også spilles i Tyskland. Sorberne i Lausitz har allerede været vært (2012, red.), så jeg mener det danske mindretal i Tyskland vil være en oplagt vært.
Det synes mange andre mindretal også. Således gav blandt andre både det tyske mindretal fra Polen (FC Oberschlesien), I Landin fra Italien, sorberne og sydtyrolerne (vært i 2016, red.) under turneringen i sidste uge udtryk for, at de ville glæde sig til at kunne besøge det danske mindretal.
- Det vil glæde mig, hvis Europeada i 2024, i året hvor det rigtige EM spilles i Tyskland, også kommer til Tyskland og til det danske mindretal, siger Daniel Alfreider fra Sydtyrol.
Han er en af de seks næstformænd i FUEN. En anden er Gösta Toft fra det tyske mindretal i Danmark, og også han støtter ideen:
- Det vil være stort for grænselandet. Det er selvfølgelig trist, at vi i år ikke har stillet et hold, men måske vi kan gå sammen om værtsskabet og således skabe en grænseoverskridende turnering. Vi bør også have friserne og sinti og romaerne fra Slesvig-Holsten med. På den måde vil det være enestående og godt for alle fire mindretal i vores region. Og hos os i Nordslesvig kan vi måske få skabt eufori om et nyt hold.
Gösta Toft vil nu tage kontakt til alle mindretal i grænselandet og drøfte muligheden for et værtsskab.
Hvis ja, så skal tingene besluttes snarest, da der kun venter to års forberedelsestid og kun få måneder til næste FUEN-kongres. Fra den 29. september til 2. oktober samles repræsentanterne fra Europas mindretal i Berlin, og i den tyske hovedstad skal der træffes en beslutning.
- Der er ikke andre mindretal, der har budt ind på et værtsskab, og det danske mindretal har jo sammen med nordslesvigerne og friserne allerede afleveret et bud i 2017 til den seneste Europeada. Derfor vil det være meget naturligt, hvis det nu sker igen, siger Loránt Vincze og sender dermed endnu en gang bolden til grænselandet.
