Loyal hovedsponsor fortsætter støtten til SdU-Landsholdet

SdU-Landsholdets fodboldspillere kommer til at have H.P.O. i længere tid på trøjen endnu.

Stor glæde over, at hovedsponsor H.P.O. fortsætter støtten til SdU-Landsholdet. På billedet ses (fra venstre) Tore Wächter (træner), Christian Vach (H.P.O.), Barbara Ohlsen (H.P.O.), Horst Schneider (Støtteforneingens formand) og Kaj Andersen (Teammanager).
Stor glæde over, at hovedsponsor H.P.O. fortsætter støtten til SdU-Landsholdet. På billedet ses (fra venstre) Tore Wächter (træner), Christian Vach (H.P.O.), Barbara Ohlsen (H.P.O.), Horst Schneider (Støtteforneingens formand) og Kaj Andersen (Teammanager). Foto: Lars Salomonsen

Flensborg. Bag ethvert sportsprojekt med ambitioner skal der stå nogle stærke partnere, der sørger for den økonomiske rygstød, der er nødvendigt. Dette gælder også SdUs fodbold-flagskib, SdU-Landsholdet.

Teammanager Kaj Andersen og landsholdets støtteforeningens formand, Horst Schneider, var derfor ovenud glad for, at hovedsponsor H.P.O., der kan hjælpe med alt indenfor skat og økonomi, har sagt ja til at fortsætte sit engagement og støtter sådan et projekt.

- Vi har fra dag et følt os varmt velkommen og meget hjerteligt behandlet på lige fod med alle andre. Vi er hovedsponsor for det danske mindretals landshold og er stolte af, at det er vores logo, der sidder på trøjerne, siger Barbara Ohlsen, partner i H.P.O. og ansvarlig for sponsoring hos selskabet.

For Horst Schneider er det en gave at finde en partner som H.P.O.

- Det er bare vigtigt med loyale partnere. I vores tilfælde skulle vi ellers finde pengene andre steder i systemet, og det ville ikke være nemt, smiler Schneider.

Godt nok bliver Barbara Ohlsen afløst af Christian Vach ved årsskiftet, men det kommer ikke til gå ud over understøttelsen til SdU-Landsholdet, forsikrer Vach.

- Vi er ikke til mainstream og ønsker ting på det mere personlige plan. Det er det, vi får her, så derfor er der ikke nogen tvivl, at vi kommer til fortsætte med støtten, siger Vach. 

SdU-Landsholdet er allerede i gang med at planlægge og forberede sig til Europeada, der spilles fra den 25. juni til den 3. juli i Kärnten, og med støtten fra H.P.O. i ryggen, bliver den økonomiske del nemmere.

13 dec 2021, 8:04
Timo Fleth
tif@fla.de