Den ultimative guldkamp

Det kan ikke blive større. Den olympiske håndbold-turneringen på herresiden afgøres lige som i 2016 mellem dynastierne Danmark og Frankrig. 

Kevin Møller og Danmark vil hente guld.
Kevin Møller og Danmark vil hente guld. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
rm@fla.de
fredag d. 6. august 2021 kl. 22.01

Tokio. Det er de to bedste hold i turneringen og det er de to mest succesrige nationer i de seneste mange år i verden, som lørdag kl. 14 (dansk tid/DR1 og Eurosport direkte) brager sammen i OL-finalen i Japan. Når Danmark møder Frankrig er det samtidig en gentagelse af finalen fra 2016 i Rio, hvor danskerne vandt 28-26.

- Vi skal lykkedes med mange af de ting som vi lykkedes med i turneringen indtil videre, siger Lasse Svan. Anføreren fra SG Flensburg-Handewitt var én af de danskere, som allerede var med for fem år siden.

- Det er jo vores forsvar, og så må vi være lidt mere effektive end mod Spanien i semifinalen (27-23). Desuden skal vi stå imod den fysik de kommer med og justere småtingene undervejs, så har vi rigtig gode muligheder.

En anden Flensborg-dreng som også var med i Brasilien er Mads Mensah Larsen (dengang endnu som spiller for Rhein-Neckar Löwen). Han siger:

- Udover os selv har Frankrig klart været det bedste hold i turneringen. De ser stærke ude og det bliver virkelig svært. Det er de fortjent to bedste hold i finalen.

Lige som Danmark trommlede Franrkig løs i den indledende runde og vandt sine første fire kampe. Da puljesejren var sikkret, blev det til en ligegyldig taber mod Norge - lidt det samme som danskerne oplevede mod Sverige. Men Frankrig, som spiller sin fjerde Ol-finale i træk, ser stærkere ud end ved de seneste slutrunder, hvor de hverken til EM eller VM kunne overbevise endegyldig.

- Man kan godt mærke at Nikola Karabatic (spiller sine 5te lege og er i finalen for fjerde gang i træk/red.) er tilbage, han styrer de unge dreng og giver dem mere ro, siger den danske landstræner Nikolaj Jacobsen.

Det behøver Danmark heller ikke. Efter OL-finalen i Rio var VM-semifinalen 2019 den sidste store kamp mellem de to lande. Danmark vandt suverænt 38-30 og spillede nok én af sine bedste landskampe nogensinde.

For at de kan blive endnu en dansk sejr, skal »det hele« lykkedes som Kevin Møller siger. Flensborg-keeperen fortsætter:

- Det er et fremragende hold med klasse spillere. Vi skal give den hele armen og så må vi se, hvor langt det rækker.  

Det er i øvrigt fjerde gang, at mindst en spiller fra SG Flensburg-Handewitt er med i OL-finalen. I 2008 var det Alexander Petersson (Island, sølv), 2012 Tobias Karlsson, Mattias Andersson (Sverige, sølv) og i 2016 Lasse Svan og dengang Henrik Toft Hansen samt Kentin Mahé for Frankrig. Han er med igen, men Svan og Toft, som efterhånden spiller i Paris, samt de andre SG-drenge (udover Mensah og Møller er det Emil Jakobsen og Simon Hald, se artikel ved siden af) har som resten af det danske hold intet imod, hvis rækkefølgen bibeholdes.

FAKTA

Danmark mod Frankrig i store kampe de seneste ti år

Frem til OL-finalen i 2016 havde franskmændene et godt tag på Danmark og vandt alle de vigtige kampe i årene op til. Det blev til danske finalenederlag til Frankrig ved VM i 2011 og ved EM i 2014.

VM i 2019: Danmark-Frankrig 38-30 (semifinale).

EM i 2018: Frankrig-Danmark 32-29 (bronzekamp).

OL i 2016: Danmark-Frankrig 28-26 (finale).

OL i 2016: Frankrig-Danmark 33-30 (gruppekamp).

EM i 2016: Frankrig-Danmark 29-26 (kamp om femteplads).

EM i 2014: Frankrig-Danmark 41-32 (finale).

VM i 2011: Frankrig-Danmark 37-35 (finale).