Stjerner spares til Golden League

De danske håndboldherrer kommer til at spille Golden League uden en del stjerner. Tre spillere fra SG Flensburg-Handewitt er med. Norge med to spillere fra Flensborg.

Mads Mensah Larsen kommer ikke til at være en del af håndboldherrernes trup til Golden League i marts.
Mads Mensah Larsen kommer ikke til at være en del af håndboldherrernes trup til Golden League i marts. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Golden League

København. Når de danske håndboldherrer efter bronze til EM-slutrunden igen samles til Golden League-stævne fra den 17. til den 20. marts i Danmark, kommer der til at mangle en del stamspillere.

Således har landstræner Nikolaj Jacobsen for eksempel valgt at give Niklas Landin, Mikkel Hansen og Magnus Saugstrup en pause. Fra SG Flensburg-Handewitt er der ligeledes store navne, der ikke er med. Således kommer hverken Mads Mensah Larsen eller Emil Jakobsen til at være en del af truppen. Lasse Svan, der indstiller karrieren til sommer, har under slutrunden ligeledes spillet sin sidste landskamp og er derfor ikke med længere. Hans efterfølger i Flensborg, Johan Hansen, derimod er til at finde på holdkortet.

En del af truppen er også målvogter Kevin Møller, der får Emil Nielsen (HBC Nantes) som makker til Golden League. Stregspiller Simon Hald og bagspiller Aaron Mensing vil være de andre danske spillere fra Flensborg. Med er også de tidligere SG-spillere Anders Zachariassen og Rasmus Lauge.

I Golden League kommer Danmark til at møde Norge (17. marts, kl. 20.45, Aalborg), Spanien (19. marts, kl. 16, Herning) og Frankrig (20. marts, kl. 16, Aarhus).

Norge med to SGere

For det norske landshold, der indtil sommer har tidligere SG Flensburg-Handewitt spiller Christian Berge som landstræner, kommer Gøran Søgard Johannessen og Magnus Rød i aktion.

Det norske SG-duo har overvundet deres skadeproblematikker og har allerede fået lidt med spilletid i Bundesliga og Champions League for Flensborg. Dermed er duoen også tilbage på blokken hos Christian Berge, der fra næste sæson af bliver træner i Kolstad og dermed på sigt også igen for Søgard Johannessen og Rød.

28 feb 2022, 13:45

Golden League

Trup:

Mål: Kevin Møller (SG Flensburg-Handewitt), Emil Nielsen (HBC Nantes).

Stregspillere: Simon Hald Jensen (SG Flensburg-Handewitt), Anders Zachariassen (GOG), René Antonsen (Aalborg Håndbold), Benjamin Jakobsen (Aalborg Håndbold).

Fløj: Magnus Bramming (TTH Holstebro), Casper U. Mortensen (HSV Hamburg), Johan Hansen (TSV Hannover-Burgdorf), Patrick Wiesmach (SC DHfK Leipzig).

Bagspillere: Rasmus Lauge Schmidt (Veszprem), Simon B. Pytlick (GOG), Thomas S. Arnoldsen (Skanderborg-Aarhus Håndbold), Niclas Kirkeløkke (Rhein-Neckar Löwen), Mads Hoxer Hangaard (Mors-Thy Håndbold), Jacob A. Lassen (BSH), Michael Damgaard (SC Magdeburg), Aaron Mensing (SG Flensburg-Handewitt).