Mensah fortsætter i SG

SG Flensburg-Handewitt og den danske landsholdsspiller Mads Mensah Larsen har forlænget samarbejdet frem til 2024.

Mads Mensah Larsen fortsætter i SG.
Mads Mensah Larsen fortsætter i SG. Foto: Lars Salomonsen

Flensborg. Håndboldklubben SG Flensburg-Handewitt har forlænget kontrakten med Mads Mensah Larsen frem til 2024. Det meddeler SG tirsdag. Den danske landsholdsspiller havde oprindeligt en kontrakt til sommeren 2022 og er flere gange sat i forbindelse med et skifte til Aalborg Håndbold. Men det må nu vente mindst to år mere.

- Jeg ser frem til, at jeg fortsat kan være en del af SGs succesfulde historie. Jeg har haft gode samtaler med klubben, og fordi jeg her er tæt på Danmark, kom beslutningen hurtigt. Min familie og jeg er glade for at være her, og vi er faldet godt på plads. Med det her stærke og sultne hold har vi store ambitioner, og jeg glæder mig til de næste år, siger Mads Mensah Larsen.

5 okt 2021, 10:18
Ruwen Möller
rm@fla.de