Danmark klar til semifinalen

De danske storfavoriter fik en lige så stor sejr hjem mod undertippede Holland. Nu spiller danskerne om EM-medaljerne.

Danmark mod Holland var en ulige duell. Verdensstjerne Mikkel Hansen var med danskerne en for stor mundfuld til den tidligere Flensborg ungdomsspiller Lars Kooij, der til daglig hører hjemme i ASV Hamm-Westfalen i 2. Liga.
Danmark mod Holland var en ulige duell. Verdensstjerne Mikkel Hansen var med danskerne en for stor mundfuld til den tidligere Flensborg ungdomsspiller Lars Kooij, der til daglig hører hjemme i ASV Hamm-Westfalen i 2. Liga. Foto: Attila Kisbenedek/Scanpix

Budapest. I modsætningen til Kroatien-kampen blev det en stille og rolig affære for Danmark mod Holland - både på og udenfor banen. Holland havde kun en håndbfuld fans i hallen og derfor var »Danmark, Danmark«-råbene mest tydelig. Og tydelig blev det også på måltavlen - nok som forventet må man sige. Til slut vandt de danske verdensmestre og OL-sølvvindere fra 2021 suverænt, fortjent og uden de helt store anstrengelser 35:23 (21:12).

Danmark begyndte med Simon Hald på stregen. SGs forsvarskæmpe spiller indtil videre en god slutrunde og var mod Holland med i begge ender. Efter godt et kvarter kunne han nøjes med forsvarsarbejdet.

Hans klubkammerater Mads Mensah Larsen, Kevin Møller, Lasse Svan og Emil Jakobsen - som fejrede sin  24-års fødselsdag mandag - sad alle på bænken. Aaron Mensing var i dag igen oversidder, i stedet var den tidligere Flensborg-streg Henrik Toft Hansen tilbage i truppen. Det samme var Johan Hansen på højrefløj. Manden som til næste sommer skifter til SG fik lov til at starte inde. Han har været ude siden den første EM-skade med en fiberskade. Da han scorede sit andet mål til 14-7 (20.) var det allerede tydelig at se, at danskerne ikke vil få problemer i denne kamp.

Holland, svækket af mange corona-tilfælde, bl. a. manglede EM-topscorer Kay Smits, var ikke i nærheden af at kunne udfordre danskerne. 

Den tidligere SG-spiller Dani Baijens var med i Hollands startopstilling, men måtte hurtigt erkende, at det ikke kunne blive til endnu en overraskelse i dag. Dem havde Holland ellers præsteret en del af i det hidtidige EM-forløb. Baijens fik en pause efter godt 20 minutter. Da hans hold var bagud med 17-7 (23.), kom Lars Kooij på banen. Også han har en fortid i SG, i ungdomsrækkerne hhv. på andenholdet. Pludselig skulle han prøve kræfter med Flensborgs Bundesliga-streg Simon Hald. Og lige som hele opgøret var det en ikke jævnbyrdig duel. Som forventet var europamestrene fra 2008 og 2012 en for stor mundfuld for Holland, som først er med til en EM-slutrunde for anden gang - og for første gang står i mellemrunden. Kort før pausen kunne Kooij dog glæde sig over sit første EM-mål. Danmark førte dog efter 30 minutter 21-12.

Anden halvleg benyttede den danske landstræner til at spare flere kræfter. Svan kom slet ikke i kamp i dag, og Jakobsen første i de sidste 12 minutter. Kevin Møller på mål og Mads Mensah Larsen spillede hele anden halvleg. Også Toft Hansen blev skiftet ind og Mikkel Hansen samt Mathias Gidsel fortsatte. De fik først en pause helt til slut. Rasmus Lauge og Henrik Møllgaard blev sparet. 

Alt i alt var det en walkover for Danmark, som kunne spare en del kræfter inden mellemrunden sidste kamp mod Frankrig (onsdag, kl. 20.30/direkte TV2/Eurosport). Desuden kan danskerne restituere et par timer mere, da Frankrig først senere i aften møder Montenegro. Mens der for franskmændene uanset udfaldet af kampen i dag på onsdag er flere scenarier på spile, hvordan, og om de når semifinalen, har Danmark nu allerede sikret sig den billet. 

24 jan 2022, 19:23
Ruwen Möller
rm@fla.de