VM-opstart med masser af SG-DNA
De forsvarende danske verdensmestre har taget hul på forberedelserne til slutrunden i Ægypten. Mange spillere med SG Flensburg-Handewitt-tilknytning er med. Testmodstander Norge er ankommet i fjordbyen.
Flensborg. De danske håndboldherrer rejser tirsdag den 12. januar som forsvarende verdensmestre til VM i Ægypten. Søndag tog holdet med landstræner Nikolaj Jacobsen i Brøndby hul på VM-forberedelserne. De indebærer to træningskampe (7. og 9. januar) mod Norge i Kolding.
Nordmændene ankom i øvrigt lørdag i Flensborg, hvor holdet med den tidligere SG Flensburg-Handewitt playmaker Christian Berge som cheftræner holder sin træningslejr. Med Magnus Jøndal, Torbjørn Bergerud og Gøran Johannessen har Norge tre SG-spillere med. Magnus Rød er skadet og mangler.
Trioen vil på den danske side møde tre SG-holdkammerater: Lasse Svan, Mads Mensah Larsen og Simon Hald. Desuden er SG-tilgange for næste sommer, Emil Jakobsen og Kevin Møller, udtaget. Møller har allerede en fortid i SG, og det samme gælder for Anders Zachariassen samt Henrik Toft Hansen, som også er på holdkortet. Sidstnævnte mangler dog i opstarten, da han kort før nytår fik konstateret corona. Han bliver i disse dage erstattet af Benjamin Jakobsen (Aalborg).
Ruwen Möller
rm@fla.de
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce