UPDATE: Historien der aldrig stopper
Målmand Jannick Green er kommet ud af isolation og rejst til håndboldherrerne i Ungarn, men er efter ankomsten igen testet positiv for corona. Lindberg indskrevet i truppen og spilleklar.

Foto: Ritzau Scanpix
Debrecen. De danske håndboldherrer har fået en ordentlig start på EM i Ungarn og Slovakiet med den sikre sejr over Montenegro i åbningskampen. En ting er der dog der forstyrrer det gode øjebliksbillede - corona.
I princippet har Danmark kun haft en smittet spiller i Jannick Green og det allerede i starten. Så målmanden, der til dagligt spiller i SC Magdeburg, har efter overstået isolation og negativ testsvar taget rejsen til Ungarn. Der har det dog vist sig, at testen efter ankomsten fredagaften igen er positiv. Han nu for en sikkerheds skyld er placeret i isolation og man afventer næste runde i testningerne.
Hans Lindberg, som fik besked for at tilslutte sig håndboldherrerne efter Johan Hansen døjer med en mindre fiberskade, er nået frem til Ungarn. Han er indskrevet i landstræner Nikolaj Jacobsens trup og har i løbet af lørdag formiddag fået beskeden om, at han også i Ungarn er testet negativ, meddeler Dansk Håndboldforbund. Dermed er Hans Lindberg også klar til at spille aftenens kamp mod Slovenien.
Timo Fleth
tif@fla.de
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce