DHK: Med selvtillid til Schwerin
Flensborg. Begyndelsen var en succes, og nu vil Dansk Håndboldklub (DHK) Flensborg gerne tage de næste to point. Efter 36-33-sejren i den første sæsonkamp hjemme mod Stralsund, gæster SdU-holdet i 3. Liga søndag kl. 16 hos SV Mecklenburger Stiere Schwerin. De vandt deres første kamp ude 33-30 over HSG Eider Harde og fik ligeledes en god start på sæsonen.
Men alligevel tager DHK selvbevidst af sted og tror på sin chance. Det sagde træner Kai Nielsen allerede efter Stralsund-kampen.
- En sejr giver altid selvtillid og efter det jeg har set, så er Schwerin på samme niveau som Stralsund.
Anfører Tjark Desler mener efter ugens videoanalyse det samme.
- Det er ikke umuligt, at vi også vinder der. Schwerin har i modsætning til Stralsund et ungt hold. Vi har en chance, men nu må vi lige se hvordan det er med den første udekamp og en lang bustur inden.
Både træner og spiller er dog fortrøstningsfulde efter den første kamp. Begge siger:
- Vi har en god og bred trup.
Enkelte spillere var i træningsugen ramt af sygdom, men alle burde være klar til kampen. Ruwen Möller
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce