Nu slutter 20 år på efterskole

Næste sommer stopper Anders Eggert sin karriere. To gloværdig årtier på klubplan og med landsholdet er så slut. For fremtiden har Flensborg-legenden som altid mange bolde i luften. Han vil gerne være træner og måske en dag vende tilbage til Tyskland og håndbold Bundesligaen.

Anders Eggert stopper sin håndboldkarriere efter denne sæson.
Anders Eggert stopper sin håndboldkarriere efter denne sæson. Foto: Lars Salomonsen
rm@fla.de
søndag d. 25. oktober 2020 kl. 8.44

Nach 20 Jahren Spitzen-Handball beendet Anders Eggert im kommenden Sommer seine aktive Spielerkarriere. Der Däne, der von 2007 bis 2017 in der Bundesliga bei der SG Flensburg-Handewitt aktiv war, schaut zufrieden und glücklich zurück auf eine tolle Karriere. Sein Traum war es, für GOG, die SG und die Nationalmannschaft zu spielen. Mit allen drei Teams wollte er etwas gewinnen und all das hat er geschafft. Auch seinen Traum von einer Olympia-Teilnahme hat er sich 2012 erfüllt. 

In Zukunft möchte er dem Handball verbunden bleiben und gerne Trainer werden. Bei der U8 seiner Töchter hat er bereits angefangen und auch eine Rückkehr nach Deutschland schließt er nicht aus. Zunächst möchte er jedoch pausieren, evt. ein Sabbatjahr einlegen und sich um verschiedenste Projekte kümmern.

Kolding. Den 17. september blev det offentliggjort, at Anders Eggert næste sommer efter 20 år indstiller karrieren som professionel håndboldspiller. »På venstre fløj«, som han tilføjer med et bredt smil, da Flensborg Avis møder ham til et stort karriereslut-interview. »Eggi«, som de kalder ham i Flensborg, hvor han spillede størstedelen af sin imponerende karriere, har de seneste tre år med familien boet i Kolding. Og her møder vi ham på »Tobbers Madbar«, en hyggelig café midt i byens centrum. Anders Eggert kommer cyklende, som sædvanlig i højt humør. 

- Vi kommer tit herned, det er hyggeligt og børnene kan lege lidt, siger manden, der efterhånden er far til tre og peger på et hjørne med legetøj og en stor kasse med bamser.

- Ta én, de er gratis, står der på et skilt.

Anders Eggert bestiller en cappuccino og morgenmad - inklusive øllebrød. 

- Man kan få refill på flødeskum, fortæller Anders Eggert, som tydeligvis ikke prøver menuen for første gang.

- De har også god kaffe, siger danskeren, og inden han tager os med på en rejse gennem karrieren og tankerne om fremtiden, skynder han sig at bestille en kop af det sorte guld.


Anders Eggert om ... 

... hvorfor det er et passende tidspunkt at stoppe karrieren næste sommer: Fordi det er tid. På en eller anden måde rammer jeg det rigtige tidspunkt. Nu er der gået lidt over en måned, siden det hele blev offentliggjort, men det har ligget i mine tanker længe, især fordi tingene drejede sig om spørgsmålet: Hvordan vil jeg gerne slutte min karriere. Helt tilbage til tiden i Flensborg, hvor jeg til slut var slidt, spurgte jeg mig selv: Skal jeg tilbage til Danmark, skal jeg forlænge et eller to år og køre mig selv helt til grænsen, for at stoppe i Flensborg eller spille nogle sidste, og måske flere år hjemme i Danmark. I Flensborg følte jeg mig færdig, både i hovedet pga. de mange lange ture, og kroppen gjorde også virkelig ondt. Jeg havde godt ondt i fødderne, når jeg stod op. På den anden side følte jeg, at der stadig var et par år i mig, og jeg kunne godt tænke mig at prøve at komme hjem. Derfor skrev jeg en tre-årig kontrakt med Skjern og var sikker på, så er det slut. Men efter at jeg kom hjem, fandt jeg ud af, at der var noget mere tid og ro, jeg kunne restituere bedre. Jeg havde ikke de lange busrejser, hvor jeg steg ud og havde ondt i ryggen, men tingene gav en lille opblomstring både mentalt og fysisk. Det gjorde, at det blev nogle rigtig fine år. Og da jeg efter to år skulle overveje, om det så skulle blive min sidste sæson, forlængede jeg pludselig et år mere, hvilket for mig var et bonusår. Da der så var gået et år mere, stod jeg i samme situation og tænkte: Skulle jeg nu forlænge igen? Jeg regnede selv ikke med det, men så kom corona, som gav endnu mere luft og var godt for min krop, fordi jeg kunne træne selv i fire måneder. Jeg kunne træne lige præcis det, jeg havde brug for. Det gjorde, at jeg mødte op til den her sæson væsentlig mere fit end et par andre gange, og af den grund overvejede jeg lidt, om jeg ikke skulle fortsætte alligevel. Men var samtidig også relativt afklaret om, at det skulle jeg ikke. Skjern havde heller ikke tilbudt mig en ny kontrakt, men jeg havde fornemmelsen af, at det var op til mig. Vi havde aftalt, at vi talte om det i september. Jeg var som sagt afklaret med det, men indtil det var sagt højt, at jeg stopper, var der alligevel en lille følelse af, om det nur var rigtigt. Carsten Thygesen (bestyrelsesformand i Skjern/red.) tog på et tidpunkt fat i mig og sagde, at nu var de begyndt at lede efter en anden til næste sæson. Det er så fint, sagde jeg, og jeg tror, at han ikke helt vidste, hvordan samtalen skulle gå. Han tilføjede så, at de ikke vidste, hvem det skulle blive, men jeg sagde: Nu bliver det i hvert fald ikke mig, og det var fint, da det blev sagt højt. På et sekund skiftede det til at være afklaret, og det var lidt rart. På vej hjem i bilen var jeg nærmest forvirret over, at det ikke gjorde ondt. Jeg var glad og tænkte: det er det rigtige.

Desuden havde jeg jo altid håbet om at slutte på toppen, dvs. mens man er frisk og glad. Men det er der jo kun få der gør. Tobias Karlsson måske (stoppede i 2018 som tyske mester med Flensborg/red.), men ellers er det jo egentlig for tidlig, når man er på toppen. Så for mig er det nu slut på den næste top for ellers skulle jeg nok havde sluttet for fem år siden. Men nu har jeg fået flere fantastiske år, er fit, spiller godt, det kører, jeg synes det er sjovt, jeg glæder mig til at tage til træning, og derfor tænker man også af og til: Det her skal bare være for evigt. Men den følelse har jeg generelt, at jeg godt gad at være håndboldspiller for evigt. Men det ved jeg selvfølgelig, det ikke bliver. Derfor endte det også med, at det ramte mig, da jeg var alene hjemme den dag, hvor jeg havde samtalen i Skjern. Jeg blev ikke et sekund ked af det, men vildt nostalgisk og nu-er-det-forbi-fornemmelsen var pludselig meget stærkere, end det måske var efter en slutrunde eller en sæson. Jeg tænkte på alle de venner, jeg har mødt gennem tiden, og hele mit liv som håndboldspiller. Jeg begyndte som treårig, og fra jeg var 15 år, havde jeg en drøm om at spille professionel. Da jeg så gjorde det, håbede jeg på at komme til GOG, til Flensborg og på landsholdet, og alle de drømme var nu pludselig slut. I det øjeblik sad jeg med gåsehud og tårer i øjnene på min sofa. Det var specielt, men der var ikke et sekund, jeg var ked af det eller har fortrudt det. Det var jo Skjern, som rent faktisk sagde, at nu leder de efter en anden. Jeg kunne sagtens havde fundet et andet sted, men nej, nu er det slut, og det havde det været uanset hvad. 

I det øjeblik sad jeg med gåsehud og tårer i øjnene hjemme på min sofa.

Anders Eggert på dagen, da hans karriereslut blev aftalt med Skjern Håndbold.


Anders Eggert har ikke fortrudt sin beslutning om, at stoppe karrieren. Foto: Lars Salomonsen

... hvad han skal nu og hvad han drømmer om: Jeg er i det små begyndt at være træner - nemlig for U8 i Kolding, hvor mine to ældste døtre er med. Og så har jeg altid sagt, at jeg skal holde et sabbatår. Men min kone siger, at man ikke kan holdet et sabbatår som 40årir. Jeg siger jo: Jeg er kun 38 år og kan sagtens. Men seriøst: Jeg vil gerne holde en pause og ikke springe ud i noget direkte. Men jeg kan også godt tænke mig, at være træner. Jeg er ikke sikker på, at jeg kommer til Bundesligaen, og lige nu skal jeg ikke ud og rejse igen, men lad os sige, man var dygtig nok, og står der om otte år, så kan jeg måske godt tænke mig at komme til Bundesligaen igen. På sigt vil drømmen være et ligahold i Danmark, hvor jeg kunne være træner, men ikke lige nu. Jeg skal lave noget andet først. Omvendt vil jeg gerne gøre noget indenfor håndbold, f. eks. træne U8 eller være en del af noget, så man ikke slipper tingene helt. Holde oplæg, lave håndboldskoler. Det er fedt at komme rundt i foreningerne og holde med et hold. Jeg kommer nok til at holde med Skjern de næste år, med mindre jeg bliver træner et andet sted. 

Men jeg har også mine firmaer, hvor jeg ved, at jeg skal lave noget. Der er f.eks. mit forsikringsagentur Certus, som jeg laver lidt i. Jeg sidder også med forskellige ejendomsprojekter og har mit lille træfirma »Noyer« i København. Indtil videre skulle tingene altid lægges sådan, at det passede med min tid, eller jeg var ikke med. Men nu har jeg mere tid til tingene. Min formodning er, at jeg skal lave lidt forskellige ting i det små.

Jeg skal på en måde i praktik. Jeg skal ikke have et job som skolelærer, ingeniør eller træner, men prøve lidt forskelligt. Spørgsmålet er, hvad der kan fastholde mig, fordi der er rigtig mange ting jeg gerne vil lave. Men jeg kender mig selv godt nok og ved, at det skal være noget sjovt, for at jeg bliver i det. Jeg elsker at opfinde ting og vil gerne være opfinder. Og så kunne jeg godt tænke mig at være med i forskellige bestyrelser, en rolle som jeg rent faktisk har i mine forskellige firmaer, og hos »Ramsing« i Spjald (nord for Skjern/red.), hvor jeg er med i deres advisory board. Jeg tror, jeg er dygtig til høj koncentration omkring noget i kortere tid, hvor de lange seje træk, som jeg egentlig kender fra håndbolden, også har været der, men jeg tror nu, at jeg vil være god som bestyrelse. 

Senest til EM i Sverige var jeg også kommentator eller ekspert, og det synes jeg var virkelig sjovt. Men jeg ved ikke, om jeg skal det hele året, nok kun til en slutrunde. Og sidst, men ikke mindst kunne jeg godt tænke mig at komme i praktik hos Christian Stadil. Jeg har i mange år været en del af »hummel«, og vil gerne se, hvordan én som ham, der har så mange firmaer, kører sit. En anden drøm er at komme i praktik i en NFL- eller NBA-klub, men jeg ved ikke, om jeg kan få lov. Netop for at kigge på tingene, hvordan de gør det, hvis jeg en dag skal være håndboldtræner. De er foran på mange punkter, og det havde jeg lyst til at se. 

Jeg vil gerne holde et sabbatår, men min kone siger: man kan ikke holde et sabbatår som 40-årig. Heldigvis er jeg kun 38 år, så det kan jeg sagtens.

Anders Eggert om tiden direkte efter spillerkarrieren.


Anders Eggert glæder sig til fremtiden og de mange projekter der venter. Foto: Lars Salomonsen

... hvordan karrieren skal slutte af: Jeg håber med et DM-guld. Jeg føler mig fit og derfor synes jeg det pt. er mega sjovt. Og derfor krydser jeg mest fingrene for, at jeg forbliver fit. Jeg har haft lidt småting som forstrækninger, men heldigvis ikke været ude med alvorlige skader. Men lige meget hvad, så er det bare svært at spille, når man ikke er fit. Når man er halvklar, føler man, at man gør sit bedste, men får brok over, at man ikke spiller godt. Så kan man måske ikke løbe rigtig, skal man så sidde ude - det bliver bare hårdt. Derfor er det tre gange så hårdt at være håndboldspiller, når man er skadet. Man skal møde op til de almindelig ting og til alt muligt andet, plus dit hoved. Du spørger dig hele tiden: Hvad skal jeg gøre, hvad er det bedste. Men når du er fit, spiller godt, og det kører, så er det nemt at være håndboldspiller. Så er det to timer om dagen, hvor du laver det sjoveste, du kan finde på. Det er det, som alle andre glæder sig til at kunne gøre efter arbejde i to timer, det er vores arbejde. To timer hvor du hygger dig med det, du allerhelst vil. Men det er hårdt at være skadet eller halvskadet. Apropos at slutte på toppen - en hel sæson hvor det bare kører vil være lidt det. Jeg elsker at spille, når der ikke er noget i vejen, og derfor har det i den her sæson bare været sjovt.

Så er det to timer om dagen, hvor du laver det sjoveste du kan finde på. Det er det, som alle andre glæder sig til at kunne gøre efter arbejde i to timer, det er vores arbejde. To timer hvor du hygger dig med det, du allerhelst vil.

Anders Eggert om håndbold som arbejde


Anders Eggert har altid et smil parat, på og uden for banen. Foto: Lars Salomonsen

... om to årtier som professionel håndboldspiller: Jeg er glad for min karriere. Jeg blev forleden spurgt, om der var noget jeg fortrød? Svaret er nej. Og om der var andre ting, jeg kunne have gjort? Ja. Inden jeg skrev under på min første kontrakt med Flensborg, sad jeg og kunne vælge, om jeg skulle til Flensborg eller Kiel. Verden havde nok set anderledes ud, og mange siger: så havde du jo siddet med mange mesterskaber. Hvor jeg siger: ja, men måske var jeg også taget hjem igen efter tre måneder, fordi jeg ikke kunne lide det. Der er mange steder, hvor der kunne have været sket rigtig meget. Men jeg er virkelig tilfreds med de valg, jeg har truffet. Jeg har egentlig altid taget det efter mavefornemmelsen og kigget på, hvad jeg har lyst til. Jeg er glad for alle de steder hvor jeg har været, og kigger tilbage på en karriere, hvor jeg siger: Der var reelt ikke noget, som jeg ville have lavet om på. Der er punkter hvor jeg tænker, gad vide, hvad der var sket, hvis ... men det er jo altid spændende igennem hele livet. Men når jeg kigger tilbage, så har det været fantastisk. Det har været 20 år på efterskole. Alle folk siger altid, at året på efterskolen har været det bedste i deres liv - og dem havde jeg 20 af. Da folk tog ud og rejse, tog jeg ikke ud. Da de tog på efterskole, gjorde jeg det ikke. Jeg har bare spillet håndbold og i stedet for at være 100 ellever, så var vi 16 spillere på et hold. De har roteret lidt, klubberne har skiftet, men det har været fantastisk, og langt hen ad vejen fik jeg lov til det, jeg havde drømt om. Og ja, det var så sjovt, som jeg havde regnet med. Derfor kan jeg sige: I mit næste liv skal jeg også være håndboldspiller. Det er en fed verden, det er fedt med det pres der er, at tingene skal være i orden indefra og udefra, men omvendt, så er man ikke politiker. Håndbold er en løssluppen verden. Man er ikke som en svømmer, der træner flere gange om dagen, og som må intet. Vi har levet livet, vi har været i byen, vi har hygget os, været på afslutningsturne, på alt muligt og drukket øl i bussen på vej hjem. Men vi har også trænet hårdt, vi var på træningslejr, og alt det kunne vi godt lide. Der er selvfølgelig nogle titler, som jeg godt gad at have. Jeg fik jo ikke OL og heller ikke et par andre ting. Men i sin tid tænkte jeg: Jeg gad godt komme til GOG, til Flensborg og det svenske landshold. Det var mens jeg var helt lille (dengang var de svenske »Bengan Boys« det bedste landshold i verden/red.), og allerede dengang tænkte jeg, at det nok var urealistisk. Men jeg ville gerne vinde noget med en klub og med landsholdet samt komme til OL. Det var mine store drømme, og jeg vandt noget med Flensborg, med landsholdet og med både GOG og Skjern. Og jeg var med til OL i 2012. Så jeg er tilfreds.

Der var reelt ikke noget, som jeg ville have lavet om på. Det var 20 år på efterskole og i mit næste liv skal jeg også være håndboldspiller.

Anders Eggert om sin karriere


Anders Eggert vil gerne være træner i fremtiden. Foto: Lars Salomonsen

FAKTA

Anders Eggert

Født den: 14. maj 1982 i Aarhus

Position: Venstrefløj

Klub: Skjern Håndbold

Tidligere klubber: SG Flensburg-Handewitt, GOG, Voel/Silkeborg, Brabrand

Landshold: 160 A-landskampe for Danmark (581 mål)

Største bedrifter: EM-guld 2012, EM-sølv 2014, VM-sølv 2013 og VM-målkonge, OL-deltager 2012; Champions League 2014, pokalvindernes europacup 2012, DHB-pokal 2015, Supercup 2013, Bundesliga-målkonge 2010/11 (alt med SG), danske mester 2004 (GOG), 2018 (Skjern), dansk pokalvinder 2003 og 2005 (GOG)